Far til fire og onkel Sofus (1957)

    Far og fire børn får besøg af onkel Anders' gnavne tvillingebror fra Amerika. Det kræver virkelig noget at få onklen i godt humør.


    FAMILIEVENLIGT PUSTERUM

    De originale Far til fire-film:
    Far til fire (1953)
    Far til fire i sneen (1954)
    Far til fire på landet (1955)
    Far til fire i byen (1956)
    Far til fire og onkel Sofus (1957)
    Far til fire og ulveungerne (1958)
    Far til fire på Bornholm (1959)
    Far til fire med fuld musik (1961)
    Far til fire i højt humør (1971)

    Man behøver ikke at forlange så meget af "Far til fire"-filmene. De udgør som regel et dejligt pusterum og er hver for sig små danske filmperler, som man ikke kan lade være at smile ad.

    Sur, sur, sur
    I denne film får familien besøg af onkel Anders' gnavne tvillingebror, Sofus. Han rejser hele vejen fra Amerika for at være sur i Danmark. Han vil absolut ikke kendes ved noget eller nogen - han er bare sur. Heldigvis får lille Per den gnavne onkel på bedre tanker, ellers havde denne film jo dårligt nok været egnet for børn.

    Gode portioner dramatik
    Der er gode portioner dramatik undervejs, virkelig godt stof for den underholdningssøgende familie, der ønsker et uforpligtende møde med tv'et.

    Peter Malberg veloplagt
    Peter Malberg udgør filmens sjoveste islæt med sit ganske fornøjelige portræt af den gnavne onkel Sofus. Samtidig spiller Malberg sin hyggelige onkel Anders-rolle med bravour.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024