White Mile (1994)

Dobbelt Golden Globe-nomineret tv-film, der har en flot linje af dygtige skuespillere på rollelisten, men som ikke leverer ret meget af sin proklamerede "thriller"-vare, andet end den centrale canadiske rafting-tur, som ender ganske galt.

Pæn håndtering

Den bund-erfarne instruktør Robert Butler (99 [fortrinsvis tv-film] bag kameraet!) sørger for en pæn håndtering af materialet. Ivrige folk på et amerikansk reklamebureau planlægger en rejse til Canadas vildmark. Her er det meningen, at potentielle kunder skal blive overbevist via den våde og strabadserende tur - men sådan kommer det ikke til at gå.

Hård sø

Titlen "White Mile" refererer til den særligt hårde flodstrækning, som holdet på 12 i samme gummibåd skal forsøge at forcere. Problemet er bare, at ingen af dem har prøvet det før, og der er heller ikke ret mange, der lytter efter, da instruktøren gennemgår sikkerheden inden afsejling.

Tre faser

Tv-filmen består mere eller mindre af tre faser: Præsentationen af det travle reklamebureau og planlæggelsen af turen, selve udfordringen til flods og dens fatale konsekvenser, og efterspillet med moral- og ansvarskodeks - inklusive et lille retsligt efterspil. Mest volumen er der ikke overraskende over den fint iscenesatte rafting - resten er noget håndtamt tv-iscenesat.

Broget flok

Alan Alda leder pænt den broget sammensatte flok, hvor bl.a. Robert Loggia deltager som alderspræsidenten på holdet. De fleste biroller er alt for karrikerede, og dialogen serveres flere steder tørt oplæsende uden ret meget indlevelse.

Udvandet oplevelse

Det former en noget udvandet (!) oplevelse, der nok lever højt et stykke tid på spændingskurven, men som ikke holder pulsen. I øvrigt temmelig musik-underlagt (for en sikkerheds skyld.)