Il fiore delle mille e una notte (1974)

Sammenhængende film:

Il Decameron (1971) 

I racconti di Canterbury (1973)

Il fiore delle mille e una notte (1973)

Ovennævnte film var alle baseret på middelalderlige historier og hyldede en verden af simpel glæde og seksualitet. Med denne sin "trilogi om livet" imødekom Pasolini et bredere publikum end andre samtidige avantgarde-instruktører.
 

Uskyldig ung mand

Pasolini genfortæller historien om den uskyldige unge mand, Nur-e-Din (Franco Merli), der forelsker sig i slavepigen, Zumurrud (Ines Pellegrini), der lykkeligvis vælger ham som sin herre. Efter at have begået en dum fejl, der resulterer i, at Zumurrud bliver kidnappet, begiver Nur-e-Din sig ud på en lang rejse i håbet om at genfinde hende.
 

Et fjernt kongedømme

Imens lykkes det Zumurrud at flygte og forklædt som mand bliver hun konge i et fjernt kongedømme. Nu er der kun tilbage for hende at håbe, at hendes sande identitet ikke bliver opdaget, og at hendes unge elsker ved et tilfælde finder hende igen.

Let og sprudlende
Denne lette og sprudlende fortolkning af en af 1001 nats mange erotiske fabler emmer af smittende livsglæde. Pasolini bringer sin tilskuer ud på lange eksotiske rejser og skaber en markant atmosfære gennem de forskelligartede kulturer i de historiske omgivelser.
 

Endeløse ørkner

Mellemøstens byer, endeløse ørkner og fantastiske templer i Nepal er alle virkningsfulde og troværdige historiske kulisser, der udgør et solidt fundament i en overordnet lystfuld filmfabel. Pasolini har i sin "trilogi om livet" koncentreret sig om glæden ved livet og seksualiteten som en naturlig del af livet. Begæret er naturligt, seksualakten er naturlig - væk er kompleksiteten og tabu.

Stemningsbeskrivelser
Denne ligefremme og problemløse opfattelse af livet er et gennemgående træk i Pasolinis trilogi, begivenheder og personer er i forlængelse af dette også noget naivt fremstillet, set med vore dages briller.
 

Fragmenteret fortællestil

Pasolinis trilogi er præget af en fragmenteret og svært tilgængelig fortællestil, og selvom "Il Fiore delle mille e una notte" har en mere sammenhængende historie end sine forgængere, vil mange tilskuere have svært ved at finde en rød tråd. Filmene skal opleves og opfattes som stemningsbeskrivelser og genfortællinger af fabler fra en fjern fortid.