The Dead Don't Hurt (2023)

Viggo Mortensens anden film som instruktør er en stort anlagt borgerkrigstids-western, skrevet, hovedrollespillet og komponeret (underlægningsmusikken) af manden med de danske rødder.

Dansk koproduceret

"The Dead Don't Hurt" er dansk koproduceret og fik biografpremiere herhjemme under titlen "Til verdens ende". Bag kameraet er der også en håndfuld danskere i forskellige tekniske departementer, herunder bl.a. cheffotograf Marcel Zyskind og et par producere, lydfolk og klippere.

I den lange ende

Lad det være sagt med det samme. 129 minutter er i den lige vel lange ende hér. For selvom Viggo Mortensen meget gerne vil fortælle sin urklassiske historie på nærved konstant hvilepuls – egentlig også i de mere begivenhedsmættede indslag – er der grænser for, hvor lidt kontinuerlig smæk, der skaber en habil (genre)film.

Yderst heteronormativt

Det hele er desuden yderst heteronormativt og forudsigeligt i alt fra replikker, handlingsskift – og til hvornår, Mortensens ofte enkeltinstrumenterede underlægning sætter ind med lidt folkloristisk vestamerikansk klang.

Bjergene i hovedrolle

De majestætiske bjerge – og naturen i det hele taget – er den bedste "skuespiller" i "The Dead Don't Hurt", indfanget til malerisk perfektion i danske Marcel Zyskinds kameralinser. De fleste roller af kød og blod læner sig op ad det alt for vedtagne for, hvordan det forventes, at personer... good guys and bad guys... agerer i westernflækker under borgerkrigen.

Ingen overraskelser

Kærlighedsfortællingen mellem Holger Olsen (Viggo Mortensen) og Vivienne Le Coudy (Vicky Krieps) agerer den primære trampolin i filmens spændvidde, men den er svær at involvere sig ret meget i, fordi den – ligesom filmen som hele – undlader at overraske ved at gøre noget, der er bare en lille smule ved siden af, en lille smule kantet.