Eventyrrejsen (1960)

    En flok kåde og sociale danskere tager på charterrejse med bus gennem Europa.


    REJSE UDEN MÅL OG MED

    "Eventyrrejsen" er velkendt indholdsløs dansk lystspilsunderholdning, der ikke kommer nogen vegne ud over længere og længere ud i ingenting.

    Op over nulpunktet
    Filmen rummer dog så meget "atmosfære" og lige nøjagtig historie nok til at knibe den op over nulpunktet. En flok kåde og sociale danskere tager på charterrejse med bus gennem Europa.

    Skræddersyede karakterroller
    Frits Helmuth er den eneste blandt de rejsende skuespillere, der forsøger at bidrage med noget, der kunne minde om seriøst skuespil. Gengangere som Asbjørn Andersen, Preben Mahrt, Bodil Udsen og Henry Nielsen keder sine tilskuere i skræddersyede karakterroller.

    En smule engagement
    Af og til opstår uventet en smule engagement, og man liver helt op - for dog hurtigt atter at havne i suppedasen: "Eventyrrejsen" er og bliver indholdsløs.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019