De røde heste (1950)

Morten-Korch-filmene:
De røde heste (1950)
Mosekongen (1950)
Det gamle guld (1951)
Det store løb (1952)
Fløjtespilleren (1953)
Flintesønnerne (1956)
Vagabonderne på Bakkegaarden (1958)
Det skete på Møllegården (1960)
Der brænder en ild (1962)
Kampen om Næsbygaard (1964)
Næsbygaards arving (1965)
Krybskytterne på Næsbygård (1966)
Brødrene på Uglegaarden (1967)
De røde heste (1968)
Manden på Svanegaarden (1972)
Fætrene på Torndal (1973)
Sønnen fra Vingården (1975)
Affæren i Mølleby (1976)
Fruen på Hamre (2000)

"De røde heste" er den første af (foreløbig) atten fortløbende Morten Korch-filmatiseringer, og med sine 2,4 millioner tilskuere Danmarks til dato mest sete film i biograferne. Alle de Morten Korch'ske dyder blomstrer i en af hans ærkeklassiske fortællinger fra det kernesunde bondeliv på landet.

Meds oprejst pande
Poul Reichhardts Ole Offor er netop færdiguddannet fra landbrugsskolen, da han får den triste meddelelse, at kæresten Henriette gerne vil slå op. Med oprejst pande møder Ole dog livets næste store udfordring: Gården Enekær er i fare for at blive opkøbt af dyremishandleren Stefan Willers, nu hvor indehaveren ligger for døden, og hans halte datter Bente ikke er meget bevendt.

Pigehjertet vindes
Med sin fars kapital på 50.000 kroner i ryggen går Ole imidlertid frisk til sagen. Med tiden vinder han endda Bentes hjerte, og efter et opgør med snarrådige Stefan Willers, også hele landlivets frihed.

Alvorlig tone
Temmelig alvorlig i sin tone, men samtidig fyldt med "frejdige" personer: Peter Malbergs Mikkel Pind er altid klar med en frisk bemærkning, og Maria Garlands smådrikfældige Konstance Munk er i filmens bedste præstation ligeså kvik i replikken, som hun er menneskeklog og elskværdig.

Det ender lykkeligt
Forholdet mellem Poul Reichhardt og Tove Maës får en svær start, men det "beroligende" ved Morten Korchs historier er jo, at vi altid ved, de ender lykkeligt.

Glad og munter film
"De røde heste" besidder en tiltalende tidskolorit og er i det hele taget en glad og munter film til en god kaffestund: Tonen for filmserien blev slået an, og de efterfølgende 17 film blev alle mere eller mindre undtagelsesløst store publikumssucceser.

Skønmalet nostalgi
At anmelderne hadede dem alle, kan ikke undre. Man vil jo nødig anerkende det sødladne, en forgangen tids lovligt skønmalede nostalgi.