Slap af, Frede (1966)

Sammenhængende film:
Slå først, Frede (1965)
Slap af, Frede (1966)

Den ufrivillige agent Frede Hansen vender tilbage, atter i tæt samarbejde med agent Smith. Sammen skal de forsøge at redde verdensfreden, men et hav af læderjakkeklædte revolvermænd med italienske aner kommer i vejen. Det samme gør en lille hær af kvinder, men dét er der råd for.

Formen er fundet
I "Slap af, Frede" har Erik Balling og Henning Bahs så godt som fundet den rette form. Parodien på agentgenren og i særdeleshed James Bond-filmene er slående god og veloplagt med en perlerække af hittepåsomme scener.

Pendanter til Bond
Ove Sprogøes Smith er Bond i egen høje person, den ultimative womanizer, hvilket en mindeværdig kvindefyldt sekvens vidner om. Asbjørn Andersen er en pendant til "M", mens Morten Grunwald er en ufrivillig konkurrent til den garvede Bond. Agent Smith er lige akkurat tidsnok kommet sig oven på et nervesammenbrud, og for ham er det en meget stor ære at bevise, at han stadig er værdig til at besidde en "killer license".

Fælles kamp mod fjenden
Derfor kommer Frede Hansen kun i vejen for Smiths målrettede sololøb. Det er dog ikke værre, end de to i kampens hede godt kan finde sammen i kamp mod fjenden. Af brillant skrevne og spillede biroller kan nævnes "Mamma" (Clara Pontoppidan), mor til superskurken Presto (Erik Mørk). I store italienske gloser styrer hun begivenhederne fra sin kørestol påmonteret to maskingeværer. Dirch Passer er mindeværdig i en ganske lille rolle som læderjakkeklædt og karamelgnaskende skurk.

Fine raffinementer
"Slap af, Frede" rummer faktisk nogle af agentgenrens spændingskvaliteter midt i det farceprægede. Teknisk byder Balling og Bahs på en del raffinementer ind imellem de mange studieoptagelser. Man kan godt ind imellem føle sig hensat til en af de tidlige James Bond-film, i hvert fald lige indtil morskaben igen melder sig med stor effekt.