Venus fra Vestø (1962)

"Venus fra Vestø" er helt hjemlig og ligeså gemytlig, som det kan forventes af en dansk film fra 1960'erne. Det interessante former sig ud af den intrigante krigsdramatik og de mange veloplagte britiske og tyske skuespillere, der bidrager til filmens fine helhedsindtryk.

Ikke ovenud begejstret
Da nazisterne i 1940 ankommer til den afsides lille Vestø, er den lille djærve befolkning selvsagt ikke ovenud begejstret. Sognerådsformanden må meget mod sin vilje lede Hauptmann Weiss og hans følge til øens smukke gods, hvor en tysk base skal indrettes.

Meget på spil
Men der kommer meget mere på spil, da det viser sig, at nazisterne er ovenud interesserede i øens prægtige (og drægtige) jerseyko, Venus. Dén vil de have hjem til Tyskland, så en ny "arisk" korace kan komme til at præge Det tredje Rige.

På allerhøjeste niveau
Men det vil Vestøs befolkning ikke finde sig i, og sagen ender på allerhøjeste britiske niveau. Snart er den dansk-britiske soldat John Morland og den henrivende Vestø-kender Nicola Egede-Schack på vej til øen for i al hemmelighed at føre Venus i sikkerhed, før hun havner i tyskernæver.

Fint overblik
Annelise Reenberg iscenesætter – særligt i filmens første time – med fint overblik. Her bliver afstikkerne til London og de mange udenlandske karakterer ikke forvirrende. Nazisternes ankomst til Vestø introducerer også et hold veloplagte tyske skuespillere, ført an af Dieter Epplers Hauptmann Weiss.

Funklende præstation
Eppler leverer en funklende præstation som Weiss, hvor skismaet mellem nazistisk storhed og dansk landmandsidyl ikke bliver mindre af, at Weiss selv har en fortid som landmand.

Spradebasse-militærmand
I London ledes korednings-slagets gang af Uncle George, en humørfyldt spradebasse af en britisk militærmand (spillet af Jerrard Tickell, der også skrev romanforlægget).

En gylden mulighed
"Venus fra Vestø" serverer også en gylden mulighed for Dirch Passer, og han griber den. Rollen som kunstmaleren Ditlev Egede-Schack former sig helt uden komik eller overspil og hører til blandt Dirchs mest afdæmpede og sympatisk jordnære portrætter.

Klangfuld engelsk
Henning Moritzen folder sig ud på klangfuldt engelsk som den djærve dansk-britiske militærmand, der helt efter bogen falder for Malene Schwartz’ strejf af udkantscharme, mens missionen spidser til.

Skønne biroller
Blandt birollerne er særligt Jan Priiskorn-Schmidt helt vidunderlig som drengen Søren Severinsen, ligesom Arthur Jensens dum-fordrukne Pive-Ras i sine få scener når at udnytte potentialet fuldt ud.

Lidt for overdramatisk
Filmen fungerer bedst i første halvdel, herefter der forfaldes for meget til det overdramatiske, hvor der kunne have været ønsket en bedre balance i det ellers generelt behageligt nedtonede. Sven Gyldmarks musik er med fra start, men spiller sjældent en decideret kvælende rolle.