Conan the Destroyer (1984)

Sammenhængende film:
Conan the Barbarian (1982)
Conan the Destroyer (1984)

En ikke helt ueffen opfølger til det klassiske B-film-eventyr fra 1982. "Conan the Destroyer" er dybest set mere af samme ubehjælpsomt ubalancerede skuffe, men det er samtidig en film med markante visuelle og eventyrlige kvaliteter, der trækker filmoplevelsen pænt op fra det truende dynd.

En magisk krystal
Arnold Schwarzenegger spiller endnu engang hovedrollen som barbaren Conan, der sammen med en klodset makker tager på farefuld togt gennem vilde og øde landskaber. Missionen er at få fingre i en magisk krystal, der ifølge legender kan vække drømmenes gud til live.

Hemmelighedsfuldt fort
Conan eskorterer samtidig dronning Taramis’ jomfruelige niece og dennes bodyguard. Nu er målet at nå frem til et hemmelighedsfuldt og mystisk fort, der gemmer sig på en ø. Men turen er præget af mange potentielt dødbringende farer.

Visuelle aftryk
Veteraninstruktør Richard Fleischer tog i denne 2’er roret, hvor første film var iscenesat af John Milius. Det er altså ikke uerfarne iscenesættere, der står bag Conan-filmene, og det mærkes også på det markante visuelle aftryk og de teknisk meget vellykkede eventyrdramatiseringer.

Tung og kejtet
Det ændrer dog ikke ved, at "Conan the Destroyer" som helhed er både tung og kejtet at danse med, ultimativt personificeret i amatørisk skuespil (særligt i birollerne) og håbløs, stiv dialog. Ser man filmen som det kreative B-eventyrdrama, det er, vil man dog føle sig pænt underholdt og holde udelt med den tungt Mr. Universe-pumpede Arnold Schwarzenegger i dennes tidlige Hollywood-karriere.

Vulgært udtryk
Schwarzeneggers ven og træningsmakker, danske Sven-Ole Thorsen, har sædvanen tro en mindre birolle. Denne gang som Togra. Og Erik Holmey, ligeledes dansk og ven med Arnold, har en birolle som håndlanger. Basil Poledouris leverer endnu engang underlægningsmusikken, der er potent krigerisk, rytmisk og eventyrstemt – helt i tråd med filmens vulgære udtryk.