Driving Miss Daisy (1989)
En gnaven ældre dame lader sig ikke nøje med hvad som helst. Men da hun mødes med sin nye privatchauffør, bløder hun lidt op.
DET GODE VENSKAB
"Driving Miss Daisy" bæres af en ligefrem og identificerbar historie. Medrivende, smuk og særdeles charmerende. Filmens grundstøtter er tre brillante skuespillerpræstationer fra henholdsvis Jessica Tandy, Morgan Freeman og Dan Aykroyd. Alt, der er bygget ovenpå disse grundstøtter, er varmt, kærligt og følsomt.
En bestemt enke
Jessica Tandy spiller den ældre enke Miss Daisy, der er rig og bor alene i en stor, smuk stenvilla med tilhørende blomsterhave og en sort tjenestepige. Da hun en dag kører galt i sin bil, hyrer hendes søn Boolie en privatchauffør til hende, selvom hun stædigt hævder, at hun sagtens kan klare sig selv. Med tiden vinder chaufføren Hoke dog hendes tillid og bliver hendes bedste ven.
Enkel historie
Det er en film bygget over en enkel historie, der følger en stabil, ensrettet linje. Det er således ikke de store udsvings film, men det gør dog på ingen måde filmoplevelsen kedelig.
Hurtige spring
Det eneste lidt kantede ved filmen er dens hang til at "ville hurtigt videre". I starten generer de mange korte scener med forskellige situationer, hvor Miss Daisy skælder ud og er strid: Det forekommer staccato. Mod slutningen springes der pludselig flere gange i tiden. Det er både forvirrende og virker "billigt".
Livsbekræftende
Men alt i alt er "Driving Miss Daisy" vellykket og livsbekræftende. Forudsigeligheden er begrænset, men når den er der, er det i en "hyggelig" og ikke vammel variant. Uden egentlige højdepunkter og højspænding, men filmen berører til gengæld livet og døden med knivskarp oprigtighed.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1989, USA, Drama, Biler på film, 94 min.
Dansk titel: Chauffør for Miss Daisy- Jessica Tandy (Miss Daisy Werthan)
- Morgan Freeman (Hoke Colbum)
- Dan Aykroyd (Boolie Werthan)
- Patti LuPone (Florine Werthan)
- Esther Rolle (Idella)
- Ray McKinnon (Trooper)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste film
- AAN - Bedste skuespiller (Freeman)
- AA - Bedste skuespillerinde (Tandy)
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Aykroyd)
- AA - Bedste manuskript
- AAN - Bedste klipning
- AAN - Bedste scenografi
- AAN - Bedste kostumedesign
- AA - Bedste makeup
- BERLIN - Sølvbjørn
- BERLIN-N - Guldbjørn
- GG - Bedste skuespillerinde (Tandy)
- GG - Bedste skuespiller (Freeman)
- GG - Bedste film