Der Untergang (2004)

Film om Adolf Hitlers sidste dage:

Der letzte Akt (1955)

The Bunker (1981)

Der Untergang (2004)

Lige siden Det Tredje Riges fald i 1945 har der været en form for "tavshedspligt" hos tyskerne: Hitler og hans undergang var ikke noget, man talte offentligt om. Og fremfor alt har det kun nødigt været til diskussion, om diktatoren Hitler kunne tænkes at være andet end et fuldkomment sadistisk svin.

Fortiden op til overfladen
Det bliver der med ét vendt op og ned på med Oliver Hirschbiegels "Der Untergang": Pludselig kommer Hitlers sidste tid i den enorme bunker under Berlin op til overfladen.
 

Den sidste tid med føreren

Hitler tilbragte de sidste uger af 2. verdenskrig inden Tysklands kapitulation i førerbunkeren under Berlin. Sammen med ham var kæresten Eva Braun, en del højtstående militærfolk, en sekretær og en række andre, der ønskede eller var nødt til at dele den sidste tid sammen med føreren.
 

En slagen mand

Selvom det er ganske givet, at Hitler er en slagen mand, vælger han til det sidste at kæmpe en umulig kamp fra bunkeren i en krig, som han på ingen måde har føling med. Dagen inden Hitler og Braun begår selvmord, er de blevet gift i bunkeren, og efter førerens død følger endnu mange selvmord.


Bruno Ganz ER Hitler
"Der Untergang" viser for første gang rigtigt Adolf Hitler som et menneske, og denne beskrivelse af diktatoren har været tiltrængt længe. Bruno Ganz er ganske enkelt Hitler i en præstation, der er så overbevisende, at vi må knibe os i armen. Det er helt overrumplende at opleve Hitler "i egen levende person".
 

Stærk fra ende til anden

Filmen er stærk fra ende til anden – et barskt scenarie af død, ødelæggelse og personlig ruin. Men "Der Untergang" tilfører også film- og verdenshistorien nye dimensioner ved at portrættere Hitler som andet end bare gal. Det gør filmen bevægende og giver stof til eftertanke.

Undergangen er nær
Lyd og billede er effektive virkemidler i portrættet af krigen oppe over jordskorpen. Man er ikke i tvivl om, at undergangen er nær. Enkelte scener vil huskes særligt for deres mentale intensitet, men generelt befinder filmen sig hele tiden på et niveau af intensitet, der gør den uhyre svær at ryste af sig.
 

Uhyggelige korridorer af beton

Førerbunkeren og dens uhyggelige rum og korridorer af beton er formidabelt genskabt – og former en klaustrofobisk uhygge, der forstærker autenticiteten i en grad, så det næsten føles som om, man selv er til stede.

Personligt og ufarvet portræt
Det er svært at føle medlidenhed med en mand som Hitler, men alligevel er "Der Untergang" nok det tætteste, vi kommer på et personligt og ufarvet portræt af manden og hans sidste dage.