The Killing of a Sacred Deer (2017)

Udtalt søgt og mærkværdigt tåbeligt slæber denne særling af en film sig afsted, med sit Cannes-vindende manuskript som en af de allerstørste killers. Det er konstrueret og villet til langt op over begge stjerneskuespilleres hårlokker (Colin Farrell og Nicole Kidman), men det er der åbenbart ikke mange, der får øje på. Kejserens nye klæder.

En reservesøn med slagside

Farrells hjertekirurg Steven har på et tidspunkt taget teenageren Martin under sine vinger og dyrker ham som en slags reservesøn (oveni kernefamilie-datter+søn derhjemme). Steven opdager aldrig - modsat publikum - at Martin har knaldhamrende knald i låget, og alene det at sætte seks ord sammen til en sætning lyder som en gammel traktor, der er ved at løbe tør for landbrugsdiesel - så dreven og konstrueret er hans tale.

Uden filter

Man skulle næsten tro, at både Martin og alle de andre implicerede i "The Killing of a Sacred Deer" var zombier. De taler og agerer allesammen så underligt, bl.a. er der overhovedet ingen filtre: Bemærkningerne ryger bare ud af munde. "Du har en lækker krop", "Har du hår under armene?" osv.

Tiltagende ekstremt

Så egentlig sidder man og forventer det, der er endnu værre, end filmen allerede er. Og det bliver da også tiltagende ekstremt - hvad den helt ubegribeligt støjende anvendelse af diverse originale musikforlæg også understreger.