Hosekræmmeren (1971)

    Datteren til hedens hosekræmmer tvinges ind i ægteskab med en mand, hun ikke elsker. Hun bliver sindssyg, og tragedien lurer.


    FADERS VILJE

    Knud Leif Thomsen forsøgte sig her med et alvorstungt og ambitiøst indspark midt i den danske folkepark af komedier. Filmatiseringen af Steen Steensen Blichers lille novelle fra 1829 har mange fine takter men glider desværre også for meget af på overfladen.

    Perspektiver på hedetragedien
    Hvad Thomsen er sluppet rigtig pænt af sted med er de mange perspektiver på hedetragedien. Henning Kristiansen indfanger stærke stemninger i aften- og morgenhimler som små intermezzi i den barske genfortælling af det glade vanvid.

    Faders vilje
    Det er Preben Lerdorff Ryes vandringsmand, der lægger øre til Lily Brobergs enkehosekræmmerfrues beretning: datteren Cecils tiltagende vanvid som følge af faders vilje: hun skal tvangsgiftes med en mand, hun ikke elsker. For han har penge, og det har hendes hjertenskær ikke.

    Tungsindige, mørke tilbageblik
    I tungsindige, mørke tilbageblik ser vi bl.a., hvordan faderen sømmer kammeret til, så Cecil ikke kan flygte fra det lille bondehus (en detalje, Knud Leif Thomsen i øvrigt selv tilførte den oprindelige historie i sit manuskript.)

    Det mentale sammenbrud
    Snart lyser det mentale sammenbrud ud af den unge pige. Hun har mistet forstanden, og tragedien lurer for alvor. I den virkningsfulde og meget elegant filmede slutscene knækkes en vinduesrude, da vanviddets stirren ud i intetheden får frit løb.

    Svingende niveau
    Niveauet er ikke stabilt nok til at trække en helstøbt stærk filmoplevelse hjem. Men der er helt rigtige mørke takter i flere af scenerne og generelt i Henning Kristiansens fine fotografering.

    Tomme øjne
    Lily Broberg og Preben Lerdorff Rye udgør de etablerede skuespillerkræfter i et par meget fine præstationer, dog uden meget farve. Pia Grønning svinger mere i rollen som Cecil men overbeviser især i filmens slutning med det skræmmende vanvid lysende ud af tomme øjne.

    Positive anmeldertoner
    Filmen blev bestemt ikke sablet ned af anmelderne. "Hosekræmmer-filmen fik en smuk succes", "Gennemført film", "En enestående smuk oplevelse", "Ny film-triumf for Knud Leif Thomsen og Blichers tragiske tone blev truffet", lød det bl.a.

    Kunstnerisk fortællelyst
    Blandt de mere negative overskrifter fandt man formuleringer som: "Blicher i glansbilleder", "Stillestående", "Kejtet og tung Blicher" og "Spredt fægtning". Man må i hvert fald konstatere, at selve forsøget er modigt og vidner om kunstnerisk fortællelyst. Resultatet er af blandet kvalitet, men "Hosekræmmeren" er slet ikke nogen dårlig film.

    Musik for strygere
    Thorkild Knudsens musik er skrevet primært for klassisk strygekvartet og passer stilistisk godt til 1800-tals-dramaet. Samtidig bemærkes det, at musikken er trukket tilbage i lydbilledet - men den er stadig lidt for rigelig anvendt.   ”Tung og langsom”, ”Bent Christensen har tabt hovedet”, ”En dansk bundskraber”, ”Hovedløs og falsk”, ”Mislykket film med hovedløs handling” ”Teknisk elegance”



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1971, Danmark, Psykologisk drama, 81 min.

    Dansk titel: Hosekræmmeren
    Instr: Knud Leif Thomsen Prod: Knud Leif Thomsen Manus: Knud Leif Thomsen Baseret på: novelle af Steen Steensen Blicher Foto: Henning Kristiansen Klip: Lizzi Weischenfeldt Mus: Thorkild Knudsen