The Transporter (2002)

    En dygtig chauffør har specialiseret sig i at transportere kriminelle og deres bytte mod en klækkelig betaling. Det er ikke noget ufarligt erhverv.


    OP I GEAR

    Jævnt tumpet standard-action, der har snabelen langt nede i det ligegyldiges pløre men som vinder på en håndfuld stærkt koreograferede actionsekvenser.

    Gennem ild & vand
    Jason Statham spiller chaufføren, Frank Martin, der kører forbrydere og deres bytte gennem ild og vand, i filmens begyndelse i sin klassiske store BMW.

    En kvinde på slæb
    Men selv den dygtigste chauffør kan havne i problemer, særligt da lokalbetjenten er på nakken af ham - og med en møgirriterende asiatisk kvinde på slæb.

    Forfærdeligt spil
    Særligt det umage venskab mellem Frank og asiaten er helt igennem tåbeligt skildret, og skuespillet er hér særligt fra Qi Shu og forbryderfaderen, Ric Young, rent ud sagt forfærdeligt.

    Underholdende slutning
    Så er der mere bid i den afsluttende lastbilssekvens, hvor der er rigtig meget af den kernesunde actiongenres rigtigt underholdende facetter.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2002, USA, Frankrig, Action, Krimi, Thriller, 92 min.

    Dansk titel: The Transporter
    Instr: Louis Leterrier Prod: Luc Besson, Steve Chasman Manus: Luc Besson, Robert Mark Kamen Foto: Pierre Morel Klip: Nicolas Trembasiewicz Mus: Stanley Clarke