The Mummy (2017)

    En mumificeret egyptisk prinsesse vækkes til live i nutiden. Da hun bærer på århundreders hævnlyst, bliver vækkelsen ikke ligefrem fredsommelig.


    HYSTERISK REMAKE

    Her ser vi filmselskabet Dark Universes første ambitiøse genindspilning af klassikere fra Universals bagkatalog: Med selskabet er det Universals planen at vække de gamle (gyser)film til live i moderne snit, men "The Mummy" borger ikke ligefrem for kvalitet, så det er med rynket næse, men forestiller sig de kommende stor-projekter.

     

    Ikke sparet på noget

    For der er ikke sparet på noget. Med et budget på ca. $125 mio. er "The Mummy" en af de slags Hollywood-film, der bare ikke viger tilbage for noget som helst - når det kommer til dyre skuespillere, effekter og locations. Men filmen flopper (dog ikke kommercielt, hvor den på verdensplan indtil videre har indspillet omkring $377 mio.)

     

    Mentalt mumificeret

    Tom Cruise bliver både mentalt mumificeret og måske også småforelsket undervejs i mødet med den meget gamle egyptiske prinsesse. Hun har ligget under mulde i rigtig mange år med en iboende hævntøst og fuldpakken af overnaturlige kræfter. Så da hun endelig bliver "tøet" op igen, er der dømt no mercy.

     

    Forventeligt over stok og sten

    Nu går det helt forventeligt over stok og sten, men at "The Mummy" skulle udvikle sig så hyper-hysterisk og utroværdigt, som det er tilfældet, havde man alligevel ikke set komme. Den første gode halve times tid byder egentlig på ret pænt niveau af klassisk gys/action/eventyr - og et flystyrt i den spektakulært flot koreograferede ende af spektret.

     

    Helt uden stilfornemmelse

    Herefter går det hurtigt ned ad bakke og bliver både grimt og helt uden stilfornemmelse. Russell Crowe kan opleves i birollen som den gammelkendte dr. Henry Jekyll - moderniseret og lyslevende takket være en særlig eliksir, som han sprøjter ind i hånden i tide og utide.

     

    Mastodontisk projekt

    Men der er ikke nogen på skuespillerholdet, der får mulighed for at bidrage med meget andet end skygger til et i forvejen mastodontisk projekt, der ikke kender nogen besøgelsestid - absolut heller ikke på lyd- og musiksiden, der brager derudad konstant. Brian Tylers musik er for meget stort symfoniorkester og kor!



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2017, USA, Action, Eventyr, Fantasi, Gyser, Zombiefilm, 110 min.

    Dansk titel: The Mummy
    Instr: Alex Kurtzman Prod: Sarah Bradshaw, Sean Daniel, Genevieve Hofmeyr, Alex Kurtzman Manus: David Koepp, Vhristopher McQuarrie, Dylan Kussman Foto: Ben Seresin Klip: Gina Hirsch; Paul Hirsch; Andrew Mondshein Mus: Brian Tyler
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation