L' armée des ombres (1969)

    En lille gruppe franske modstandfolk havner i nazisternes kløer, flygter, og må ofre alt for fædrelandet, koste hvad det vil.


    FORMFULDENDT

    Efter at have fuldendt denne filmiske kraftpræstation som et sidste epos i sin krigstrilogi, udbrød Jean-Pierre Melville med et lettelsens suk: "Nu har jeg sagt alt, hvad jeg har at sige om 2. verdenskrig."

     

    Personligt forankret

    Trilogien begyndte med debutfilmen, Le silence de la mer (1949), fortsatte med Léon Morin, prêtre (1961) og fuldendtes 8 år senere med "L'armée des ombres". Sidstnævnte samtidig den klart mest vellykkede, helstøbte - og personligt forankrede - film af de tre.

     

    Aktiv modstandsmand

    Vi befinder os i 1942, midt under nazisternes besættelse af Frankrig. Civilingeniøren Philippe Gerbier er en meget aktiv modstandsmand, der dog snart havner i en arbejdslejr, angivet af en stikker fra egne rækker.

     

    Altid på vagt

    Efter en vellykket flugt fra lejren bliver det magtpåliggende for Gerbier og hans trofaste venner at få fat i angiveren og likvidere ham. De skal dog hele tiden være på vagt, for nazisterne lurer lige om hjørnet.

     

    Ind til kernen

    Melville når endelig ind til kernen i den betændte krigsproblemstilling, og man mærker for første gang tydeligt instruktørens egen aktive fortid i både krigen som soldat og i modstandsbevægelsen. "L'armée des ombres" er et personligt forankret værk, der tager sig tid til at finde ind under krigstidens panser.

     

    I balance

    Filmen produktionshistorie var, som flere af Melvilles produktioner, omtumlet. Det var ikke spor let for hverken filmfolk eller skuespillere at finde en rytme, så meget desto mere overbevisende er resultatet - en film i overvejende balance.

     

    Stramt stiliseret

    Klassisk stramt stiliseret à la Melville, men alligevel helt sin egen i filmografien: krigsdramaet er fortættet og formørket i et filmunivers uden lys for enden af tunnellen. Melville holder fast i sin stil og æstetik uden kompromiser, og scenerne har ofte en længde, hvor stemningerne rigtig får lov til at leve.

     

    For cineaster

    En tand for lang bliver filmen dog i helheden og bestemt ikke en mainstream-oplevelse. Mest af alt for cineaster, der dog også har rigelige mængder af filmmagi at se frem til.

     

    Mere nærvær

    Befriende lidt anvendelse af underlægningsmusik betyder lettere identifikation og mere nærvær. Lino Ventura er i mange henseernder sindbilledet på filmen og præsterer fænomenalt i den sammenbidt skæbnetyngede hovedrolle. Simone Signoret har en kraftfuld birolle som underverdenens hjælper, Matilde.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1969, Frankrig, Italien, Krigsdrama, Krig, 145 min.

    Dansk titel: En hær af skygger
    Instr: Jean-Pierre Melville Prod: Jacques Dorfmann Manus: Jean-Pierre Melville Baseret på: roman af Joseph Kessel Foto: Pierre Lhomme; Walter Wottitz Klip: Françoise Bonnot Mus: Éric Demarsan