Styrmand Karlsen (1958)

    En aldrende kaptajn og hans brogede besætning sætter kurs mod en sydhavsø for at finde rigdom.


    OVERLANGT LYSTSPIL

    Fest og farver for alle lystspilspengene i denne generelt over-middel-oplevelse fra instruktør Annelise Reenberg.
     

    Umiddelbare kvaliteter

    Ingen tvivl om, at "Styrmand Karlsen" har mange umiddelbare kvaliteter, som temmelig mange danske lystspil savner: Her er både skuespil og historie, og det er en primær forudsætning for, at en film kan være underholdende.

    Rigeligt med underholdning
    Underholdning er der da også rigelig af: Da kaptajnen, Vilhelm Hamme, bliver bedt om at samle en besætning til sit skib, der skal sejle mod syd, er det oplagt at vælge alle dem, vi har lært at kende i filmens indledning.

    Ivrige sømænd
    Der er førstestyrmanden, Knud Karlsen, der netop har fået en trist nyhed fra sin kæreste. Kokken Valdemar (Dirch Passer i en skønt afdæmpet rolle), matrosen Ole, rederens selvsikre søn, Robert, og en hel flok ivrige sømænd.
     

    Fyld og hysteri

    Om bord udvikler dramatikken sig for hvert minut, kulminerende i filmens overskruede klimaks, hvor der udbryder brand. Der er generelt for meget fyld og hysteri gennem hele filmen. Farvestrålende sydhavs-indslag on location er meget alternativt for dansk film i 1958, men de bidrager ikke med meget eventyr.

    Overlang
    Det største problem ved filmen er, at den er ganske markant overlang (130 minutter!). For ellers er der både morskab og charme at hente - en herligt glad film med Karl Stegger som sort indfødt med et meget delikat engelsk.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018