The Bye Bye Sky-High I.Q. Murder Case (tv) (1977)

    En udspekuleret revisor slår sin partner gennem mange år ihjel, da han ikke vil have grimme afsløringer frem i lyset.


    MORD MED FINESSER

    Den gode Columbo har efterhånden stået model til lidt af hvert i sit utrættelige opklaringsarbejde, men her venter der ham en usædvanlig raffineret morder i skikkelse af revisoren Oliver Brandt (Theodore Bikel).

    Grumt regnskabsfusk
    Brandt har dræbt sin revisorpartner gennem mange år, fordi partneren har erfaret, at der er blevet fusket grumt med regnskaberne.

    Ved hjælp af snoretræk, en pladespiller, en revolver gemt i en skorsten og Tjajkovskij lykkes det effektivt Brandt at fingere et selvmord, men Columbo har lugtet lunten..

    Mange finesser
    Episoden bærer præg af opfindsomhed og mange finesser, som menigmand måske ville have haft svært ved at opklare. Heldigvis har vi Columbo til at gennemskue de ubegribeligt raffinerede mord.

    Peter Falk alene i front
    Skuespillet er ikke på sit højeste, Theodore Bikel viser ikke rigtig format, og ingen af de andre spillere kan matche Peter Falk, der kæmper en lidt hård kamp alene med et i øvrigt velskrevet manuskript.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1977, USA, Krimi, Drama, Columbo, 70 min.

    Dansk titel: Columbo: Hjerne til at dræbe (tv)
    Instr: Sam Wanamaker Prod: Richard Alan Simmons Manus: Robert M. Young Foto: Ted Voightlander Klip: Jerry Dronsky Mus: Robert Prince