The Squid and the Whale (2005)

    Hvad der skulle have været en 'ganske almindelig' skilsmisse udvikler sig til et hæsblæsende kaos for ægteparret Berkman og deres to drenge.


    SKILSMISSEKAOS

    En skilsmisse er altid et familiært og menneskeligt kaos, som ikke lader sig idyllisere. Dette definitive faktum har instruktøren Noah Baumbach helt fattet og formidler sit uforsødede budskab på en afdæmpet og i store træk naturlig facon.
     

    Høje tanker om at være højtuddannet

    Familien Berkman består af to praktiserende forfattere (Jeff Daniels og Laura Linney), der begge er ph.d. i litteratur og har høje tanker om det at være højtuddannet. Deres to sønner bliver begge lidt chokerede over forældrenes udmelding om skilsmisse.
     

    Nørdet litteraturstuderende

    Den ene søn Walt (Jesse Eisenberg), er den nørdede litteraturstuderende, der læner sig meget op ad sin fars holdninger til de store klassikere. Den noget yngre men meget livsfilosoferende Frank (Owen Kline) har mindre akademiske præferencer, til sin fars store fortrydelse.
     

    Forskellige reaktioner på sidespring

    Den ældste søn reagerer affektivt på afsløringerne om moderens sidespring, mens den yngste søn kun synes, at det er spændende og forfriskende, at hans mor kommer sammen med den tennistræner, som han selv ser op til.
     

    Trækker sig ind i sig selv

    Den langskæggede familiefar trækker sig lidt ind i sig selv og sin skriveblokering, men han liver op, da en af hans billedskønne studiner flytter ind i et værelse i hans nye lejlighed.

    Jordnære begivenheder
    Noah Baumbachs manuskript er letløbende hverdagsligt og troværdigt, begivenhederne er jordnære og kunne med lethed have fundet sted i hjemlige akademiske hjem.
     

    Hænger fast i en form for konventioner

    Hvad der er karakteristisk for filmen er, at den trods sin tydeligt uafhængige og nybølgeprægede fortællestil alligevel hænger fast i en form for konventioner, der allerede har tegnet sig i "independent"-grenen af den amerikanske filmproduktion.
     

    Man ser i mange amerikanske uafhængige produktioner, at de på mange områder fjerner sig fra Hollywoods faconsyede univers, hvilket er yderst forfriskende og giver en mod på igen at se amerikanske film.

    Konstans på lydsiden
    Hvad der synes at gå igen i flere af disse film er en særligt flydende fortællestil, hvor flere temaer i handlingen er ude at svæve og bindes sammen fx af en konstans på lydsiden, i denne film tidstypiske popmelodier, der er nedtonet til stemningslydtæppe.
     

    Intimiteten begrænses

    Det skal selvfølgelig gøre fortællingen mere frisk, at der er rytmer på lydsiden, men oplevelsen af intimitet begrænses og går ud over tilskuerens naturlige tolkning af begivenhederne.
     

    En angst for stilhed?

    Forekomsten af musik synes i mange af filmens scener at være en angst for stilhed og stilstand i netop familiært intime scener. Man forestiller sig scenerne uden den skrækslagne tapetsering og ser for sig en langt mere ægte oplevelse.

    Intenst kammerspil
    Musikken er ikke altødelæggende for filmoplevelsen, men det er interessant at observere, at selv i amerikanske uafhængige filmkredse er der stadig en tendens til at fremmedgøre begivenhederne fra virkeligheden: det skal stadig helst kunne mærkes, at der er tale om en film.
     

    Intens oplevelse

    Noah Baumbachs film er som kammerspil en intens og komprimeret oplevelse, der først og fremmest er båret af gennemslagskraft fra de fire familiemedlemmer, flot og karakterstærkt spil.

    Dybe roller
    Rollerne har dybde og intensitet og skarp identitet: det er ikke svært at leve sig ind i de forskellige følelser, der er på spil på kryds og tværs af familiens kaos.

    Der er kun ganske få overdrivelser i manuskriptet, filmen er et behageligt og velafstemt hverdagsdramatisk indblik i en amerikansk akademikerfamilie.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2005, USA, Drama, Komedie, Teenagere, 78 min.

    Dansk titel: The Squid and the Whale
    Instr: Noah Baumbach Prod: Wes Andserson, Charlie Corwin, Clara Markowicz, Peter Newman Manus: Noah Baumbach Foto: Robert D. Yeoman Klip: Tim Streeto Mus: Britta Phillips, Dean Wareham
    Priser
    • AAN - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespiller (Daniels)
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Linney)
    • RB-N - Bedste amerikanske film
    • SUNDANCE - Directing Award
    • SUNDANCE - Waldo Salt Screenwriting Award
    • SUNDANCE-N - Grand Jury Prize-nominering