La rafle (2010)

    I Paris 1942 bliver 13.000 jøder gidsler som led i statslige forhandlinger med nazisterne.


    FRANKO-FLOP

    Frankrigs største og dyreste filmproduktion i 2010 var dette rædselsfuldt slibrige melodrama om jødernes grumme skæbne i Paris, 1942.

    100 % sterilt
    Filmen, der fik lunkne men hæderlige anmeldelser i den danske presse, er et skoleeksempel på en 100 % steril, overfladisk og stemningsmumificeret historisk fortællestil.

    Alle vamle midler
    Filmen kvindelige instruktør, Rose Bosch, skyr ingen vamle midler i sit episke portræt af jødeforfølgelsen under anden verdenskrig. Resultatet bliver særdeles utilsigtet, at man sidder og græder af grin over det krukkede univers snarere end kniber en tåre over de kranke skæbner.

    I Paris besluttede myndighederne i 1942, stærkt presset af nazisterne, at drive rovdrift på byens jøder. Snart havde man indsamlet 13.000 stakler, der på vejen til kz-lejrene måtte stuves sammen under forskellige uhygiejniske forhold.

    Stakkel-virak
    Midt i al denne 13.000 stakler-virak følger filmen naturligvis særligt én familie, et par læger og en sygeplejerske: vi skal jo have noget at identificere os med!

    Alvorens komedie
    Poleret til det platte bliver "La rafle" til en alvorens komedie. For der er ikke dén kliché i både persongalleriet, detaljerne og de historiske fakta, der går ram forbi. Fru Bosch er der som en høg i serveringen med kniv og gaffel. Værsgo og skyl i øvrigt!

    Violinerne synger
    Det grænser til krampelatteren, når Jean Renos lægefigur står med våde øjne op ad pigtråden, mens violinerne synger og kameraet bølger.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2010, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Krigsdrama, Historie, 115 min.

    Dansk titel: Beslutningen
    Instr: Rose Bosch Prod: Ilan Goldman Manus: Rose Bosch Foto: David Ungaro Klip: Yann Malcor Mus: Christian Henson