Rabbit Hole (2010)

    Et ægtepar gennemlever den svære tid efter at have mistet deres søn i en ulykke. De erfarer langsomt, at de kun kan komme videre ved at erkende sandheden.


    SORGENS ANSIGTER

    Usentimental og hjertelig film om sorgens mange ansigter, fortalt uden alt for mange overflødige menagerier [på nær en nogenlunde behersket brug af filmmusik] og formidlet gennem følt skuespil.

    Ægteparret Becca og Howie har mistet deres søn, der blev dræbt ved at løbe ud foran en bil. Filmen fortæller historien om parrets mentale forløb, om sorgen og om at mødes i en krise, som man håndterer på forskellig vis.

    Stor ægthed
    Selvom filmens centrale tema er formidlet med stor ægthed, skæmmes helhedsindtrykket dog stadig af en lidt for sukkersød og overfladisk behandling af de store eksistentielle temaer.

    Svært at blive grebet
    Det er svært at blive grebet af stemningen, selvom forsøgene udi at ramme de subtile følelsesregistre er mange og nuancerede.

    Bedst blandt skuespillerne er Dianne Wiest i rollen som Beccas mor.


    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2010, USA, Psykologisk drama, 91 min.

    Dansk titel: Rabbit Hole
    Instr: John Cameron Mitchell Prod: Nicole Kidman, Gigi Pritzker, Per Saari, Leslie Urdang, Dean Vanech Manus: David Lindsay-Abaire Baseret på: skuespil af David Lindsay-Abaire Foto: Frank G. DeMarco Klip: Joe Klotz Mus: Anton Sanko
    Priser
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Kidman)
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Kidman)