Ocean's Twelve (2004)

    En gruppe vidt forskellige kriminelle får 14 dage til at fremskaffe et tårnhøjt beløb, som en glat kasino-spekulant i sin tid blev frarøvet af selvsamme bande.


    FESTLIGT RØVERSJAK

    Sammenhængende film:
    Ocean’s Eleven (2001)
    Ocean’s Twelve (2004)
    Ocean’s Thirteen (2007)

    Som sin forgænger er også denne opfølgende film fuld af energi, humor og æstetisk koreograferet kriminalitet.
     

    Kriminel genforening

    Efter gennem nogle år af have brugt en stor del af de penge, de i sin tid frarøvede en stor kasino-spekulant, samles Ocean og hans kriminelle bande igen, fordi selvsamme spekulant nu kræver pengene tilbage - plus renter. Til dette får banden blot 14 dage. Det bringer dem til Europa, nærmere bestemt Amsterdam, Paris og Rom, hvor forskellige ’små’ og store opgaver tilsammen skal indbringe dem den svimlende sum.

    13 bolde i luften
    Det er en bemærkelsesværdig bedrift, at en film som denne rent faktisk fungerer. Lige fra første færd er stilen springende og kæk med viril underlægningsmusik og i hvert fald 13 bolde i luften.
     

    12 hjælpere

    Men det er bl.a. fordi, filmen har en hel gruppe af hovedpersoner - Ocean og hans 12 hjælpere - der alle får deres bid af kagen så at sige; eller i hvert fald trækkes med ind i begivenhederne og bliver andet end blot et ansigt.

    Ubetalelig humor
    Allervigtigst for filmens succes er dog dens ubetalelige humor, der som i forgængeren lukrerer på et veloplagt hold skuespillere og ikke mindst en sprød ordudveksling.

    Stor opfindsomhed
    Samtidig overraskes man af opfindsomheden både i de kriminelle gerninger og i de enkelte jobs’ aparte planlægning; som da fx Julia Roberts skal spille sig selv, sådan at forstå, at hun skal spille Julia Roberts men i "Ocean’s Twelve" jo ikke er Julia Roberts - det medfører filmens sjoveste og mest vanvittigt opskruede scener. Højt tempo, høj kaliber og fascinerende underholdning med en parade af stjerneskuespillere, der næsten ingen ende vil tage.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018