The Devil's Candy (2015)

Der er mange lag i Sean Byrnes "The Devil's Candy" – ind imellem også for mange, men når fortællingen vælger at fokusere på et af sine mange delelementer, er der godt nok smæk for den hårrejsende skilling. Det kommer særligt til udtryk i sekvenserne med den campinghabitklædte, overvægtige Ray Smilie, områdets mere end gennemsnitligt tossede eneboer.

Nært knyttet til djævelen

Han boede engang i kunstmalerens hus og sagde hér farvel til begge sine forældre, der omkom på tragisk vis. Nu viser det sig, at Smilie føler sig nært knyttet til djævelen, og at han – for at tækkes "mesteren mod syd" – er nødt til at udføre bestialske ofringer. Dét kommer den lille kunstmalerfamilie og særligt teenagedatteren Zooey til at mærke på krop og sjæl.

Uhumsk mellemmand

Netop Ray Smilie og Zooey udgør filmens mest interessante og velspillede duo: Pruitt Taylor Vince særdeles krybende uhyggeligt overbevisende som djævelens ordknappe og uhumske mellemmand, der har vanviddet lysende ud af alle porer. Kiara Glasco som den af faren besmittede heavy metal-interessede teenager, der snart får døden alt for tæt ind på livet.

Visuelt og lydmæssigt overdrev

Mere fokus på den konkrete, jordbundne tematik, hvor en sindssyg mand føler sig kaldet til at myrde børn og teenagere, havde klædt "The Devil's Candy". i stedet forsvinder mange af de gode intentioner i et ekstremt visuelt og lydmæssigt overdrev, der især manifesterer sig i oceaner af heavy metal-musik og ikke-klædelige lag af mystik på billedsiden.