Mine (2016)

Der er godt gang i patos-belægningerne her i den såkaldt "Fabio og Fabio"-instruerede krigsdramatik om en hårdt prøvet soldat. Nærmere bestemt Armie Hammers Sgt. Stevens, der er snigskytte i en krig i ørkenen og snart befinder sig mutters alene med sand til alle sider... og den ene militærstøvle solidt plantet på en landmine.

I stumper og stykker

Makkeren og vennen er netop sprængt i stumper og stykker af en nabomine, og nu er det med at spænde alle muskler (fysisk, såvel som mentalt) i kampen for overlevelse. Med lidt held kommer hjælpen om et par døgns tid, har han hørt i den skrattende radio, som han nødtørftigt har opladt med en reserve-solcelle.

Fyrer op under alle kedler

Manuskriptforfatter- og instruktørduoen Fabio Guaglione og Fabio Resinaro fyrer fra første scene helt op under alle kedler. Væk er enhver mulighed for at leve sig dybere ind i trængslerne langt væk hjemmefra, når svulstig musik og "hede" kamerature stjæler lyd og billede.

Fladmast og uinspireret

Men den allerstørste støvle er i virkeligheden plantet midt i hjertet på hele affæren: Manuskriptet holder ikke ret mange meter, det er fladmast, uinspireret og blottet for evne til at udnytte det åbenlyst fascinerende og psykologisk krybende overlevelsesdrama. Læg hertil en på-det-jævne-hovedrollepræstation af firskårne Armie Hammer, og du har en filmoplevelse, det ikke er værd at skrive ret mange ord hjem om.