Graveyard Shift (1990)

En alt for underkendt Stephen King-filmatisering: "Graveyard Shift" er med sit enkle, men virkningsfulde setup en lille perle i de enorme mængder af King-filmatiseringer, hvor det med de fleste desværre – og ofte med god grund – er blevet en vane på forhånd at stemple dem som noget gylle.

Kompakt, men kompleks

Det bør langt fra være tilfældet her. Vi får den kompakte, men komplekse fortælling om den grotesk nedslidte tekstilmølle, der ligger langt fra alfarvej og stiger til vejrs mod himlen i sin simple trækonstruktion.

Hobetal af rotter

Indenfor kæmper et lille sjak under kummerlige og ekstremt varme forhold under ledelse af den egenrådige Mr. Warwick. Rundt omkring dem og de forhistoriske kæmpemaskiner vimser hobetal af rotter, og ingen ved, hvor mange flere, der gemmer sig under de halvrådne gulvbrædder og i de mange hulrum, ingen har overblik over.

Ekstreme arbejdsforhold

Men det skal vise sig, at Warwick og hans folk har endnu mere ekstreme "arbejdsforhold" i vente. De mange rotter har nemlig en ganske særlig "mor", og hun er ikke venligt stemt...

Entusiasmen smitter

Tømrere, scenografer og produktionsdesignere har haft en fest med at genskabe Kings farveløse, bakterie-inficerede rottefabrik – og man mærker entusiasmen. Det er svært ikke at blive lidt glad i låget af, og så glemmes alle de svage led langt lettere.

Troværdig vanvittighed

Brad Dourif præsterer endnu en troværdig vanvittighed gennem sin maniske rottefænger-karakter, og filmens anden rigtig fine præstation finder vi hos møllelederen Warwick: Sammenbidt, determineret, iskold og beregnende driver han sin fabrik, koste hvad det vil.