Bull (2021)

Med sitrende /slash ekstrem-støjende lyddesign og underlægningsmusik all over levner denne britiske "vold giver magt"-thriller ikke et øre tørt. Men øjnene løber også i vand, for "Bull" er ligeså outreret i sin visuelle stil.

Ved at koge over af hævn

Midaldrende Bull er ved at koge over af hævn. Hvorfor ved vi ikke. Der er gået 10 år, siden hans venner og familie sidst så ham, og dengang trampede de på Bull – og det åbenbart i en grad, så han ikke holder sig tilbage for selv den mest bestialske vold.

Skarphvæssede blankvåben

Med skarphvæssede blankvåben i alle størrelser og et mundtøj ligeså dræbende sørger Bull nu for, at intet overlades til tilfældighederne. Det efterlader et spor af blod og afhuggede lemmer til den helt store guldmedalje.

Overtændt

Én ting er, at "Bull" er overtændt i sin fortællestil. Det har før affødt nærved tålelige filmoplevelser. Mere problematisk er måske nok, at den no nonsense-vulgære historie forekommer noget villet, både i plotstrukturen og hos spillerne, der skal forsøge at formidle den.

Yderst velvalgte locations

Tilbage er egentlig kun den visuelt teknisk lækre indpakning, der – bag den outreret flaksende stil – trods alt indgyder respekt og fascination, komplet med en række yderst velvalgte locations til Bulls ugerninger.