Sekten (1997)

    En sekt har grebet godt fat i en kvinde, der må grueligt mange lidelser igennem.


    INGEN SITUATIONSFORNEMMELSE

    Susanne Biers "Sekten" leverer rå spænding fra start til slut. Men det er en simpel opskrift over en simpel historiet, der bygger på meget genkendelige klichéer. De fleste skuespillere - med undtagelse af en passabel Sofie Gråbøl - yder haltende skuespil i de effektmæssigt overdrevne kulisser.

    Grov udnyttelse
    Mona står for at skulle giftes, og den handicappede svigermor gør alt for, at parret skal blive lykkeligt. Men Monas veninde Anne har det møgskidt. Det viser sig, at hun bliver udnyttet på det groveste af psykiateren Dr. Lack. Han driver en alt andet end stueren sekt i sine stuer. Inden Mona får set sig om, bliver også hun fanget ind i sekten. Kan hun stå imod?

    Skuffer slemt
    Den forhastede og umotiverede fortællestil skuffer slemt. Filmens slutning er netop et godt billede på, hvorfor "Sekten" med rette kan kaldes for forhastet. En på alle måder støjende film - både i lyd, billede og skuespil. En buldrende og bragende ekstremisme helt uden situationsfornemmelse.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1997, Danmark, Thriller, 89 min.

    Dansk titel: Sekten
    Instr: Susanne Bier Prod: Peter Aalbæk Jensen, Ib Tardini Manus: Peter Asmussen, Susanne Bier, Jakob Grønlykke Baseret på: roman af Juliane Preisler Foto: Göran Nilsson Klip: Per K. Kirkegaard, Jacob Thuesen Mus: Hilmar Örn Hilmarsson
    Priser
    • RB - Bedste birolleskuespillerinde (Hillingsøe)
    • RB - Bedste klipning