Radio Days (1987)

    Radioens unge dage kædet sammen af en række happenings.


    WOODY ALLEN-MONOLOG

    Knap halvanden times overskruet Woody Allen-"monolog", som forsøger at beskrive et miljø fra radioens unge dage på en morsom måde. Mislykket! Sammenlagt kan man være heldig at trække på smilebåndene fire gange, men ellers må man erkende, at Woody Allens humoristiske sans godt kan gå hjem og lægge sig.

    Fra radioens ungdom
    Altså: En historie fra radioens ungdom. Hele filmen er kædet sammen af en række "happenings", skøre indfald fra Woody Allen, som absolut måtte filmatiseres. Helhedsindtrykket bliver meget abrupt og rodet. Alle de skøre personer, der medvirker, kan Woody Allen hele tiden proppe ind i opskruede fantasi-eventyr, som skal forestille at være morsomme og originale, men det er de bare ikke.

    Som en højrøstet mus
    De fleste af skuespillerne vrider og vender sig temmelig overbevisende - efter omstændighederne. Men Mia Farrow er skrevet ind i en virkelig DUM rolle, hvor hun skal pibe som en højrøstet mus, når hun taler. Blandt de bedste i filmen er Dianne Wiest som ægteskabsfikseret fruentimmer.

    Trættende fortællerstemme
    Man bliver overordentlig træt af Woody Allens gnæggende stemme, der evindelig fortæller historien. I det mindste er han ikke med som skuespiller denne gang.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024