Police Academy (1984)

    Fjollede politiaspiranter render rundt og gør hinanden til grin. Politiarbejdet kommer i anden række.


    HELT ÆRLIGT: RET MORSOMT

    Sammenhængende film:
    Police Academy (1984)
    Police Academy 2: Their First Assignment (1985)
    Police Academy 3: Back in Training (1986)
    Police Academy 4: Citizens on Patrol (1987)
    Police Academy 5: Assignment: Miami Beach (1988)
    Police Academy 6: City Under Siege (1989)
    Police Academy: Mission to Moscow (1994)

    Den amerikanske regering har besluttet, at alder, køn, højde og bredde nu ikke længere skal have betydning for, om man kan blive optaget på politiskolen. Mange såvel tykke som tynde benytter sig af tilbuddet, til ledelsens store irritation (og bekymring).

    Alle former for plat humor
    "Police Academy" har naturligvis fordelen af at være den første i serien - vi har ikke set det samme før - endnu! Det er en glad og morsom falde-på-halen-komedie med alle former for plat humor repræsenteret. Så der er lidt for enhver smag.

    Afveksling savnes
    Filmens morsomste personer er uden tvivl de to øverstkommanderende herrer. Selvom humoren veksler ofte, savner man alligevel lidt variation i den højt belagte farce.

    For mange gentagelser
    Mange gode gags bliver desværre ofte gentaget til ukendelighed og mister dermed meget af deres slagkraft. Tilbage sidder dog smilet på læberne - det er en farverig film.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024