Vandet paa Landet (1946)

"De kan tro, hun tænker nok heller ikke paa, at hun børster Tænder i Kloakvand!" Sådan lyder en af de slagfærdige og utilslørede speakerreplikker i Carl Th. Dreyers oplysningsfilm om dårlige vandforhold på landet i efterkrigstidens Danmark.

Dreyers første kortfilm efter krigen
Det var den første kortfilm, Dreyer gik i gang med efter krigen, og det var altså en film om de små husdyr, som landmanden ikke anede svømmede rundt i hans brønd. Bl.a. den agile børsteorm, som vi undervejs præsenteres for under mikroskop.

En prop i vandpumpen
Filmen blev af politiske grunde aldrig distribueret, så den menige landmandsdansker fik ikke chancen for at dygtiggøre sig på den ellers væsentlige vandhygiejne. Det var landboorganisationerne og i særdeleshed Sundhedsstyrelsen, der satte en prop i vandpumpen, da man mente, at Dreyers tone var alt for kritisk, og at hygiejneforholdene var tegnet for hårdt op.

Veloplagt speak
Et af de mest underholdende aspekter ved filmen er den velskrevne, veloplagte og velserverede speak, hvor Henrik Malberg, Asbjørn Andersen og Gunnar Lemvigh i humoristisk ping pong bringer citronmundvigene frem hos selv den mest hærdede tilskuer: Det er ulækkert stof med alle de mange bakterier, der trampes rundt i på gården og som havner i brønden.

Uhumske tilstande
Vi ser, hvorledes bonden pisser på sine støvler, hvordan karlen tramper gennem møddingen, hvor dasspanden netop er blevet tømt, en rotte har fundet sit sidste hvilested i brøndens vand, og en skrubtudse lægger an til hovedspring. Alt sammen bakteriebomber, der snart ender i bondefamiliens ganer.

Sans for detaljen
Herlighederne fortælles i en snarrådig og veloplagt billedrytmik, der er kendetegnet af Dreyers sans for detaljen. I Preben Frank og Erik Ole Olsens fotografering tydeliggøres det regulært klamme i en fantastisk balance mellem det æstetiserede og ironiserende.

Rekonstrueret version
Poul Schierbecks musik optræder kun i starten og slutningen af den kvarterlange film, så det er ikke på nogen måde tonerne, der sætter dagsordenen. Dialogen er den eneste lyd, i hvert fald i denne i 2008 rekonstruerede version af filmen.

Gode råd til speakerne
I en brevveksling kom Dreyer i øvrigt med følgende direktiver til filmens speak: "De Raad, jeg kan give Dem, kan jeg ligesaa godt give her, nemlig at bede Henrik Malberg om at være hurtig og slagfærdig i sin Replik (endelig ingen jysk Sindighed) og bede Asbjørn Andersen om at være tør, skarp og ironisk paa en stilfærdig Maade (endelig ikke larmende)."

"Hoven og irriterende"
Da filmen i 1954 blev vist for repræsentanter fra Landbrugets Informationskontor, lød kommentarerne bl.a.: "Speakerkommentaren var uforskammet, hoven og irriterende, speakeren direkte øretæveindbydende. Filmen kan under ingen omstændigheder vises for hverken landboer eller konsulenter."