Lykkens musikanter (1962)

    En musikglad ældre kvinde holder musikalsk hof i sin villa til stor glæde for de lokale beboere. Men økonomien er trængt.


    SKØNSANG

    Der er sort/hvid charme og melankoli på drengen, når et par af Sven Gyldmarks mere inspirerede sange hér serveres i familiær kulisse: "Lykkens musikanter" bringer strenge, truthorn og tangenter i svingninger, når Ove Sprogøe, Dirch Passer og co. folder sig ud i Ellen Gottschalchs varmblodige og musikelskende hyggekrog.

    Alletiders skønsang
    De lokale strømmer til, når gardinerne rulles fra, og vinduerne åbnes. For det er alle tiders skønsang- og spil, der strømmer ud fra villaen. Her er frontfigurerne Ove Sprogøes Texas på banjo (han har været syv år i staterne, heraf navnet) og Dirch Passers Gogol på kontrabas.

    Kreative musikanter
    Ingela Branders Solveig akkompagnerer kreativt på flere instrumenter, og der kommer hele tiden nye musikalske gæster til – og det lokale publikum fryder sig i aftenstunden. Problemet er bare, at Gottschalchs musikalske mæcen har en trængt økonomi, og hendes gode hjerte løber hele tiden af med hende.

    Interessante indstillinger
    Karl Andersson finder mange interessante indstillinger i sin gennemæstetiserede fotografering. Det former flere for datidens danske film særegne perspektiver, fx da Texas fremfører sin skønsang i flot belyst profil (i øvrigt med Gustav Wincklers sangstemme.)

    Melankolsk drømmende
    Sprogøe er i øvrigt sød, men konturløs i den banjospillende birolle, hvor Dirch Passer omvendt får presset hver en dråbe tænkelig underspillet charme ud af sin melankolsk drømmende Gogol, der til daglig er elevatorfører.

    Sprudlende veloplagt
    Kjeld Petersen er sprudlende veloplagt i en birolle som sagfører – i filmen spiller han i øvrigt lidt utroværdigt 25-årige Bent Mejdings far (Petersen var 41 og døde samme år.) Ellen Gottschalchs musikmæcen, Lydia Wiljengren, er lidt for koket.

    "Rædsomt vås"
    Pressen var ikke særlig venligt stemt ved filmens premiere. Man var dog begejstret for musikken og skuespillet: "Gyldmarks private melodi-grand-prix og skuespillere gav charme til rædsomt vås", "Rekord i vås til god musik" og "Tabt på gulvet".

    Gumpetung
    Der er altså gode (musikalske) takter og en pæn portion charme i Peer Guldbrandsens iscenesættelse, men i helheden er "Lykkens musikanter" desværre mest af alt en temmelig gumpetung 60’erfilm.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1962, Danmark, Komedie, Musik, 84 min.

    Dansk titel: Lykkens musikanter
    Instr: Peer Guldbrandsen Prod: Peer Guldbrandsen Manus: Peer Guldbrandsen, Patricia McLean Foto: Karl Andersson Klip: Jon Branner Mus: Sven Gyldmark