El placer es mio (2015)

    Et ungt mexicansk par har købt hus midt i ingenting. Men idyllen varer ikke længe, og snart strortrives jalousien og afmagten.


    PARFORHOLDETS PSYKOLOGI

    Parforholdets veje er uransaglige som livets, og at dét at leve sammen mand og kvinde ikke er lutter rosenblade på silkelagner indfanger Elisa Miller i sin anden spillefilm til udtalt perfektion.

    Smask-nyforelsket
    Det unge mexicanske par Rita og Mateo er smask-nyforelskede og er netop flyttet ind i et øde beliggende hus på landet. Her er helt stille og tid til at fordybe sig i hinanden, og det gør parret netop med masser af sex og omsorg.

    Jalousiens stormvejr
    Men da Rita bringer på bane, at hun gerne vil have et barn, er det som om djævelen farer gennem Mateo. Nu er parforholdet pludselig ikke så idyllisk længere, og et besøg fra Mateos unge kusine sætter yderligere tingene ud i et stormvejr præget af jalousi og tab af nærvær.

    Parforholdets psykologi
    Elisa Miller har både en stor forståelse for parforholdets psykologi og for den fortællestil, som den højspændte psykologi trives bedst i. Filmen er hudløs ærlig i alle aspekter fra den tryllebindende rolige og detaljerige fotografering til det krybende intense skuespil fra Fausto Alzati og Flor Eduarda Gurrola.

    Hele spektret igennem
    Hele spektret fra den symbiotiske idyl til den udtalte frustration og sorg indrammes af ægthed og nærvær i en film, der aldrig slipper taget om sin tilskuer. Stilen er hypnotiserende, netop fordi fokus er helt og holdent på spændingerne under overfladen, og dramaets udviklinger er overladt til tilskueren at gennemskue.

    Ildevarslende regnvejr
    Billederne står gråtonet og en smule køligt, nærmest som en spejling af den tørre mexicanske sommer. Særligt i den rolige og gensidige anerkendelsens forelskelse i filmens begyndelse. Senere træder regnens slag mod de store trækroner og det primitive hus’ ruder ind som både en æstetisk skønsang og en ildevarslende trommehvirvel i forandringernes retning.

    Udtalt ærligt lydbillede
    I øvrigt i et lydbillede der optræder fuld ud på ærlighedens og den omgivende naturs præmisser. Her er ingen underlægningsmusik, kun i den korte intro og tilsvarende udtoning. "Lyden" af parforholdet taler sit eget sprog: den kan efterhånden nærmest skæres ud i tykke lunser af den altomsluttende intensitet.

    Fine & stærke detaljer
    Skildringen af menneskeskæbnerne er fuld af meget fine og stærke detaljer, og sjældent er jalousi og frustrationssidespring set i så knugende intens en formidling. Instruktøren har en beundringsværdig fin fornemmelse for de store følelsers balancekunst på film, og filmen kammer aldrig over i det melodramatiske.

    Sexscener en vigtig medspiller
    Sexscenerne rummer også hele spektret fra det ømme til det grove, og så endda med flere billeder af Mateos erigerede lem, ikke mindst når han forsøger at tilfredsstille sig selv i takt med frustrationernes tiltagende drama. En sjælden statist i seriøse film, men hér er det både helt på sin plads og endnu en medspiller i filmens meget høje grad af troværdighed og ærlighed.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2015, Mexico, Psykologisk drama, Romantik, 94 min.

    Dansk titel: The Pleasure is Mine
    Instr: Elisa Miller Prod: Fernando Eimbcke, Jaime Bernardo Ramos, Christian Valdelièvre Manus: Elisa Miller, Gabriela Vidal Foto: Matias Penachino Klip: Yibran Asuad Mus: Immanuel Miralda
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation