El Edén (2016)

Hemmelighedsfuld og højspændt i al sin tyve minutter korte enkelhed: "El Edén" er en intens og sommervarm kortfilm om to teenagedrenge, der afprøver grænser i et aflukket område, der bærer filmens titel.

Rastløsheden kærtegnes
Det er ikke den store handlingstunge historie. Snarere en film, der kærtegner rastløsheden og de to drenges formålsløse formålsrettethed, der kan gå hen og blive ramme alvor, da de bliver stoppet af en vagt, der bestemt ikke er venligt stemt.

Visuelt signifikant
"El Edén" er visuelt signifikant i de smukke billeder af indhegnet vildskab, som den tager sig ud i den tilvoksede og forladte have. Her gror der også limetræer, og drengene skiftevis æder og driller hinanden i skyggen af de frodige træer.

Et studie i elegance
Jaime Barrios’ fotografering er i det hele taget et studie i elegance – i en fin kombination af fokuseksperimenter og håndholdt ægthed. Lydbilledet passer perfekt ind i enkelheden – her er ingen underlægningsmusik og kun en ganske svag brummetone ind imellem, der ikke stjæler billedet, men indkapsler den forladt-forbudte stemning udmærket.

Indlevelse og ægthed
De to drenge spiller meget fint og formidler den udforskende og hemmelighedsfulde venskabstur fuld af indlevelse og ægthed. I en hemmelighedsfuld have, hvor tiden synes at stå stille, fornemmer de begge, at hér har Paradis engang hersket. Men hvad er det, der er forsvundet herfra, og hvem havde gyldne tider i det nu tilvoksede og lukkede land?