Unbranded (2015)

Episk selvbillede: En flok vovehalse vælger at ride fra den mexicanske til den canadiske grænse på let tæmmede, vilde Mustang-heste.

Meget smukke billeder
Dokumentationen af deres rejse er fuld af meget smukke billeder, der indfanger den storslåede natur gennem de mange amerikanske stater. Her er det tydeligt, at filmen har en pose penge med hjemmefra. I hvert fald er naturbillederne alt andet end hjemmevideo-håndholdte - og de er med til at gøre dokumentarfilmoplevelsen cineastisk.

Fremdrift
Det er også en dokumentarfilm med krudt i røven - en reel handling, hvor protagonisterne skal fra a til b. Samtidig er der ikke alt for mange sidespring i dette rejseforløb højt til hest.

Tung etik
Men et af de for filmens flow mindre velvalgte sidespring er den etiske vinkling på vildhestes generelle ve og vel i USA. Denne kobling er tungt placeret og forstyrrer en ellers fint balanceret fortælling.

Nuttede skævheder
Mange nuttede og sjove skævheder opstår, når vi kommer tæt på mennesker - og særligt dyr. Det er en dokumentarfilm på naturens præmisser - og så alligevel ikke, desværre.

Musikken stjæler billedet
For musikken stjæler mere og mere af billedet, før den mod slutningen er nærved dominerende, i et underligt misk-mask af original komposition og rock og rul. De flotte billeder har en stor effekt på tilskueren: Det er en skøn følelse af at have været med ude i vildmarken, hvor hvilepuls og hestemøg sætter dagsordenen.