Dom över död man (2012)

    En svensk chefredaktør kritiserer Hitler og naziregimet i sin avis og er efterhånden til fare for Sveriges neutralitet i krigen.


    ÆSTETISERET HISTORIETIME

    Chefredaktøren på Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning, Torgny Karl Segerstedt, gjorde sig kraftigt bemærket, da nazismen blomstrede op i Tyskland. Segerstedt havde sine helt egne og negative holdninger til Hitler og hans metoder, og de kom til udtryk i talrige avisartikler.

    Mangel på respekt
    Den negative indstilling og manglen på respekt over for magthaverne i Tyskland gør utvivlsomt Segerstedt til en interessant figur, og veteraninstruktør Jan Troell samler her et hold erfarne svenske skuespillere om det danske midtpunkt: Jesper Chistensen indtager hovedrollen som Segerstedt.

    Æstetiseret
    Lad det være sagt med det samme, det er ikke Troells bedste film. "Dom över död man" kommer aldrig ud over sin egen æstetiserede rampe, og et af problemerne er netop koblet på, at filmen ikke koncentrerer sine kræfter om det, der gør Segerstedt historisk interessant, men i stedet flakker om det private i redaktørlivets efterår.

    Tekst- og billedtung
    Filmen er samtidig Troells mest dramatisk tekst- og billedtunge, en tour de force i sort/hvid elegance med tydelige hilsner til særligt Ingmar Bergman i flere henseender. Det former ofte det kompositorisk flotte snit, men udnyttelsen af farvefravalget toner desværre mest ud i det blege.

    Teatralsk sfære
    Omdrejningspunktet Jesper Christensen præsterer stærkt og robust, men ligesom det overæstetiserede visuelle er også skuespillet præget af den teatralske sfære, og Christensen og hans svenske kolleger opleves nærmest som små statister i den større og uafbalancerede sags tjeneste: Troells sort/hvide svendestykke.

    En irritationsfaktor
    Det er heller ikke uden problemer, at Jesper Christensens svenske lader noget tilbage at ønske, men det havde ikke været en irritationsfaktor, hvis filmen som helhed havde vist tænder og kradset tiltrængt i den alt for blankpolerede indpakning.

    Gudeskøn intro
    Valget af Sibelius’ Valse triste som gennemgående musikalsk stemning synes velovervejet, men det er paradoksalt, at musikken – ligesom det visuelle udtryk – fungerer allerbedst i den gudeskønne intro. Tilbage sidder man med oplevelsen af et par flot iscenesatte historietimer, der nok viger en del udenom det egentlige tema, men som også bag facaden og i glimt minder om Jan Troells mesterlige evner som både instruktør, fotograf og klipper.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2012, Sverige, Biografi, Drama, Historie, 126 min.

    Dansk titel: Dom over død mand
    Instr: Jan Troell Prod: Francy Suntinger Manus: Klaus Rifbjerg, Jan Troell Baseret på: bog af Kenne Fant Foto: Mischa Gavrjusjov, Jan Troell Klip: Ulrika Rang, Jan Troell Mus: Gaute Storaas
    Priser
    • GULDB - Bedste birolleskuespillerinder (Skoog)
    • GULDB-N - Bedste instruktør
    • GULDB-N - Bedste kostumedesign
    • GULDB-N - Bedste fotografering
    • GULDB-N - Bedste makeup