Interstellar (2014)

    I en ikke så fjern fremtid er Jorden tæt på at være ubeboelig, og en gruppe modige amerikanere tager turen langt ud i det ydre rum.


    PÅ VIPPEN

    Publikums- og prisvinderdarlingen Christopher Nolan barsler her med det episke rumdrama "Interstellar", inspireret af Stanley Kubrick men i formen en ganske anden filmoplevelse.

    Ekstremt fugleperspektiv
    Som man nok havde kunnet forudsige, er Nolans bud på livet set i det ekstreme fugleperspektiv alt andet end underspillet og tilbageholdende.

    Et udstyrsstykke
    Filmen er et udstyrsstykke, en fed kage med ekstra creme, og det bliver bare mere og mere ekstremt, før det hele eksploderer i en dybt sminket og frastødende parfumeret moralekstremitet med fuldt orkester.

    Lys forude
    Jorden er ikke længere noget rart sted at være, og menneskeheden er nødt til at finde nye græsgange. Nu er der lys forude, det viser sig nemlig, at der kan være beboeligt i en fjern galakse, som man nu via et ormehul i rummet kan rejse til på blot en mindre årrække.

    På vej ud i det ydre
    Familiefaderen Cooper bliver førstepilot på rumfartøjet på vej ud i det ydre. Børnene må klare sig selv, mor er død, og ingen ved, hvornår Cooper og hans hold af dygtige astronauter vende hjem igen.

    Kunne have stået stærkt
    Man kan kun forestille sig, hvor stærkt filmen kunne have stået, hvis de markante og flotte rumscener havde fået lov at arbejde med det oplagte psykologiske materiale.

    Klæbrigt etisk
    Hvis der var fokuseret på netop vægtløsheden, tyngdekraften, cirkulationen, evigheden, mørket og det uforklarlige uden lag på lag på lag af musik og klæbrigt etiske perspektiveringer.

    Forført med sminke
    Men det er Nolans (rum)mission at forføre med sminke, og det indre drama går tabt bag ansigtsløftningen: meget få øjeblikke går "ubemærket" hen i stilhed og på universets egne præmisser. Filmen står stærkest i den lange optakt, hvor familiedramaet er både reelt og troværdigt. Her er Hans Zimmers musik også endnu på et tåleligt niveau.

    Ulmer under overfladen
    Men da den mystiske rumdramatik spidser til, går hele herligheden op i den tynde luft uden at sætte det oplagte flerdimensionelle aftryk. Epikken og det uafrystelige ulmer lige under overfladen, men overfladen kvæler hér filmoplevelsen totalt: "Interstellar" ryster den ene stjerne af sig efter den anden.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2014, USA, Storbritannien, Canada, Island, Science Fiction, Eventyr, Drama, Børn på film, Teenagere, 169 min.

    Dansk titel: Interstellar
    Instr: Christopher Nolan Prod: Christopher Nolan, Lynda Obst, Emma Thomas Manus: Christopher Nolan, Jonathan Nolan Foto: Hoyte Van Hoytema Klip: Lee Smith Mus: Hans Zimmer
    Priser
    • AA - Bedste visuelle effekter
    • AAN - Bedste musik
    • AAN - Bedste lydmix
    • AAN - Bedste scenografi
    • GG-N - Bedste musik
    • RB-N - Bedste amerikanske film