Mad Men [6] (2013)

    I 1960'ernes New York kæmper en række ansatte på et stort reklamebureau med tilværelsens mange prøvelser.


    DET ENSOMME FÆLLESSKAB

    Sammenhængende i denne serie:
    Mad Men [1] (2007)
    Mad Men [2] (2008)
    Mad Men [3] (2009)
    Mad Men [4] (2010)
    Mad Men [5] (2012)
    Mad Men [6] (2013)
    Mad Men [7] (2015)

    Formet ud af ønsket om epokal perfektion har "Mad Men" ikke alene imponeret men også forført sit publikum gennem nu seks sæsoner, og det er påfaldende, at niveauet kan holdes så højt hele vejen i mål, vel at mærke både på overfladen og i de psykologiske dybder.

    Af sporet
    6. sæson tager den stærkt alkoholiserede og utroskabsombundne tråd op: hovedpersonen og seriens mest interessante figur, Don Draper, har ikke ændret sig - snarere bliver det værre og værre, og snart kører han sig selv af sporet.

    Tilsyneladende velfungerende...

    Hverdagen med det tilsyneladende velfungerende par- og familieforhold, det misundelsesværdige og velbetalte arbejde og de evige seksuelle sidespring er langt fra så lykkelig, som den syner. Don Draper har længe været i farezonen - midt i det ensomme fællesskab - og det begynder at knibe for ham at holde hovedet koldt.

    Nye intriger
    På det travle reklamebureau ændrer personaleforholdene og intrigerne sig også drastisk, og et øget personligt pres fra alle kanter sætter Don i store kniber.

    Stoisk ro
    I store og små cirkler rundt om Don Draper fletter forelskelser, brud og dybere kriser fingre i et evigt vedkommende kaos; kendetegnet af seriens stoisk rolige fortællestil.
     

    En enestående ro

    For der hersker en enestående ro, serien igennem. Ingen dramatiske virkemidler, stort set ingen underlægningsmusik. Kun det indre og ydre drama i betydningen menneskelig frustration, ødelagte drømme, luftkasteller og hemmeligt begær.

    Umuligt nærvær
    Begavet indpakket i reklameverdenens kulørte og overfladiske sfære står særligt Don Drapers umulige omgang med nærhed så meget desto stærkere.

    Fokus på 60'erne
    6. sæson sætter lidt mere direkte fokus på 60'erne, som de tog sig ud i den virkelige verden. Således følger vi flere gange store begivenheder via radio og fjernsyn: et fortællegreb der virkelig skal kende antydningens besøgelsestid for at fungere.

    Længsel & afmagt
    Sæsonen når sit højdepunkt midtvejs i episoderne "The Crash" samt "The Better Half". Her går alt op i en højere enhed af skønhed, smerte, længsel, begær og afmagt.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2013, USA, Drama, Romantik, 598 min.

    Dansk titel: Mad Men [6]
    Instr: Scott Hornbacher, Jon Hamm, Michael Uppendahl, Chris Manley, Jennifer Getzinger, John Slattery, Phil Abraham, Matthew Weiner Prod: Blake McCornick m.fl. Manus: Matthew Weiner m.fl. Foto: Chris Manley m.fl. Klip: Tom Wilson m.fl. Mus: David Carbonara
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation