Livet paa Hegnsgaard (1938)

Tungt socialrealistisk bondsk drama uden højpolering: Arne Weels Jeppe Aakjær-filmatisering er både dyster og dramatisk, båret både af stærkt skuespil og æggende billeder af den jyske hede.
 

Hårdt prøvet mand

Vi følger livet på Hegnsgaard omkring år 1900. Gårdejer Wolle Rævsgaard er en hårdt prøvet og despotisk mand, der sætter alle omkring sig på plads for hver en lille småting i hverdagen. Datteren Trine står til at blive tvangsgiftet med den stærkt indremissionske præst, ellers vil faderen og gården efter alt at dømme havne i økonomisk ruin.

Et stort hjerte
Med sit store hjerte er Trine klar til at tilsidesætte sin egen kærlighed til mejeristen Visti for at redde gården, men forhåbentlig findes en løsning i sidste øjeblik.

Mørk tone
"Livet på Hegnsgaard" er ikke let fordøjelig filmkost. Tonen er mørk: had, jalousi og intriger er herskende som følge af fornuftsægteskaber, forlist kærlighed og aldrig indfriede drømme.

Den onde cirkel
Men den unge generation på den jyske hede, ført an af den livsduelige Trine, forsøger at bryde den onde cirkel. Måske bliver hun den første på egnen, der rent faktisk gifter sig af kærlighed.

Stærk virkning
Den stemningsmæssige dobbelthed mellem det forstokkede og det fornyende fungerer i Arne Weels stramme iscenesættelse med stor og stærk virkning.

Dyb frustration
Herskende i billedet er den dybe frustration, der lyner i øjnene på filmens gamle og hadefulde bønder og bondekoner. Holger Reenbergs gårdejer er uhyggeligt despotisk, og den sympatisk kuede nabobonde Per Søwren holdes konstant i skak af sin dybt forbitrede kone, Ane.

Stor gennemslagskraft
Per og Ane spilles begge med stor gennemslagskraft i portrætterne af ultimativ forskellighed udi positivt og negativt livssyn af Axel Frische og Sigrid Neiiendam. Der er lidt mindre ild i det unge spil, men stadig gennemslagskraft i kærlighedens gnister mellem Karin Nellemose og Carl Heger.

Bondskhed & religiøsitet
Filmens generelle dobbelthed mellem forbitrelse og fornyelse fungerer stærkt i det visuelt enkle portræt af forstokket bondskhed og religiøsitet. Den bombastiske jyske dialekt er et drama i sig selv; så tung og smældende er den, at nybegynderen må søge hjælp i de nudanske undertekster.