Hitlers Helfer: Hermann Göring – Der zweite Mann (1996)

    Hermann Göring var hele Tysklands hyggeonkel og Hitlers nærmeste støtte, indtil magtbegæret og morfinmisbrugen steg ham til hovedet.


    DOPET MAGTBEGÆR

    Sammenhængende i denne serie:
    1. sæson
    Rudolf Hess – Der Stellvertreter (1986)
    Karl Dönitz – Der Nachfolger (1986)
    Joseph Goebbels - Der Brandstifter (1986)
    Hermann Göring – Der zweite Mann (1986
    Heinrich Himmler – Der Vollstrecker (1986)
    Albert Speer – Der Architekt (1986)

    2. sæson
    Adolf Eichmann – Der Vernichter (1986)
    Josef Mengele – Der Todesarzt (1986)
    Joachim von Ribbentrop – Der Handlanger (1986)
    Baldur von Schirach – Der Hitler-Junge (1986)
    Roland Freisler – Der Hinrichter (1986)
    Martin Bormann – Der Schattenmann (1986)

    Han var folkelig, han var tyk, og han var ikke uden humor. Efter sin succes som soldat i det tyske luftvåben under 1. Verdenskrig havde Göring opnået heltestatus og var det oplagte valg for Hitler, da han skulle udnævne en Luftwaffe-minister i tiden op til 2. Verdenskrig.

    Let & elegant
    Denne dokumentarfilm skildrer let og elegant Görings vej til magten, hans sygelige magtbegær og tiltagende morfinmisbrug. Og selvom der springes lovligt let hen over væsentlige begivenheder i hans privatliv, er der rigeligt kød på genfortællingen, så selv den uindviede kan blive klogere på den korporlige ’hyggeonkels’ storhed og fald.

    Det frie fald
    Görings helt store sorg, tabet af den første hustru, svenske Carin, er kun antydet og havde fortjent en vægtigere dækning. Men filmen har primært fokus på det frie fald, som alle højtstående nazister var i, da krigens udfald blev tydeligt.

    Komplet samvittighedsløs
    At Göring var komplet samvittighedsløs blev allerede fremhævet af lægerne, da Göring grundet narkomani var kortvarigt indlagt på et psykiatrisk hospital i Sverige.

    Determineret & selvoptaget
    Og det er da også billedet af den determineret selvoptagede mand, der naturligt og nødvendigt præger dokumentarfilmen. For Göring var først og fremmest selvoptaget og udnyttede til fulde sin magtposition til at rane til sig fra alle verdenshjørner. Det bliver tydeligt, at hans udsagn under afhøringerne i Nürnberg i 1946, at han i det mindste havde oplevet 12 gode år (i nazipartiet), kom fra hjertet.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1996, Tyskland, Dokumentar: nazismen, Dokumentar, Biografi, 50 min.

    Dansk titel: Hitlers håndlangere: Hermann Göring – Den anden mand
    Instr: Guido Knopp Prod: Guido Knopp Manus: Sebastian Dehnhardt Klip: Michael Auer, Jurgen Gunter, Bernd Schulder, Michel Weis Mus: Klaus Doldinger
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation