Thank You For Smoking (2005)

    Et samvittighedsløst talerør for den amerikanske tobaksindustri skyr ingen midler i kampen for at få flere til at ryge.


    TÅGET MORAL

    Kæk og tempofyldt filmatisering af Christopher Buckleys roman: "Thank You For Smoking" er et humoristisk og tankevækkende blik på en udskældt og forhadt industris effektive modsvar: Moralsk forkastelig spin.

    Tingene på hovedet
    Aaron Eckharts Nick Naylor er talerør for den amerikanske tobaksindustri, og han er farligt god til at vende selv den mest truende situation til sin fordel. Gang på gang vender han tingene på hovedet og går fra en debat som vinder.

    Med bukserne nede
    Men da en udspekuleret kvindelig journalist tager ham med bukserne nede og lader ham smage lidt at sin egen medicin, begynder Nick så småt at overveje, om han skal til at ændre kurs.

    Et fremragende forbillede
    Filmen rummer mange små spidsfindige scener som følge af Nick Naylors kreative ageren, men også fordi en række sprøde små biroller bidrager med farverige vitimanindsprøjtninger (særligt Sam Elliott og Robert Duvall).

     

    I lære som dumt svin

    Også det noget specielle forhold mellem far og søn er godt beskrevet: Sønnen er ved at lære sig selv op i at være et dumt svin, og her er faderen ud fra et forretningsmæssigt perspektiv et fremragende forbillede - men overfor sønnen er han meget kærlig.
     

    Energisk hovedrolle

    Aaron Eckhart udfylder den energiske hovedrolle ganske delikat, og man glæder sig over, at filmmusikken er relativt neddroslet. Solid spillefilmsdebut af instruktør Jason Reitman, søn af Ivan Reitman.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2005, USA, Komedie, Drama, 92 min.

    Dansk titel: Thank You For Smoking
    Instr: Jason Reitman Prod: David O. Sacks Manus: Jason Reitman Baseret på: roman af Christopher Buckley Foto: James Whitaker Klip: Dana E. Glauberman Mus: Rolfe Kent
    Priser
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespiller (Eckhart)