I tyrens tegn (1974)

Sammenhængende film:
I jomfruens tegn (1973)
I tyrens tegn (1974)
I tvillingernes tegn (1975)
I løvens tegn (1976)
I skorpionens tegn (1977)
I skyttens tegn (1978)

Ikke taktløst men takløst - erotisk lystspil: den 2. af i alt seks stjernetegnsfilm har mere handling og mindre lesbisk porno end sin forgænger, men glider hurtigt ud i glemslens enorme massegrav.
 

Kronede dage!

I en lille provinsby i året 1924 har befolkningen kronede dage. Byens rige greve holder hånden over sine bysbørn. Ingen betaler skat. Til gengæld har greven et overordentligt godt øje til (nøgne) unge kvinder. Da greven dør af et seksuelt ophidset hjerteslag, testamenterer han hele sin formue til det førstefødte uægte barn i tyrens tegn.

Hasteoplæring i sex
Det sætter den ellers så pæne landsby i svingninger! Piger og fyre skal hasteoplæres i sex, komplet med bananer og glory holes på badeanstalten. Men de får det snart lært, og i hø, på mark og til søs bliver der gået til makronerne i håbet om at skabe en krøltop i rette tid.
 

Sædvanlig grundpakke

Den sædvanlige grundpakke af etablerede skuespillere er relativt anonym i denne 2. film: Sigrid Horne-Rasmussen har en ejendommelig hårfarve, men det er også det mest nævneværdige; hvilket vel siger mere end ord.

Afklædte biroller
I de afklædte biroller muntres man særligt over Suzanne Bjerrehus i bar figur i elskov med en ligeså bar nougatbrun kvinde. Ellers er denne film kendetegnet af en ringere grad af erotisk overgearing: det bedste man kan sige om de eksplicitte sexscener er, at de er relativt naturtro.
 

På primitive præmisser

Filmens 20'er-kulisse fungerer på sine egne primitive præmisser egentlig udmærket. Men efterhånden som historien glider helt og holdent over i grænseløs hor, mister den også sin kontakt til både kontekst og den smule troværdighed, der blev opbygget i starten. Otto Brandenburg er landsbyens Don Juan, mens Preben Mahrt er borgmesteren, der tvinges til at opfordre til utugt. Begge udfylder disse tynde roller pænt.