An Inconvenient Truth (2006)

Al Gore kan med rette markedsføre sig som en af vor tids mest ihærdige og troværdige miljøforkæmpere - dokumentarfilmen "An Inconvenient Truth" sætter en fed streg under, at Gore har talentet og gennemslagskraften til at melde ud om verdens tilstand, så de tørre facts rammer et bredt publikum.
 

Tydelige budskaber

Ingen tvivl om, at denne dybt professionelt skårne dokumentarfilm rammer høj som lav; ufaglært som højtuddannet. Filmens budskaber er tydelige og kan kun gradbøjes af ignoranter eller fidusforskere.
 

Flødesovset stil

Når det er sagt, skylder filmen sit måbende publikum en "undskyldning" for sin ekstremt flødesovsede amerikanske stil, der i en tæt atmosfære forstærker og understreger kendsgerningerne, så der ikke er et øje tørt.

Den rette metode
Det er den helt rette metode til at overbevise horder af mennesker til at anskaffe sig en bil, der kører 80 km på literen, men det er også nærmest kun Hollywood, der kan fabrikere en så ekstremt manipulerende dokumentar.
 

Rent & nobel

Dokumentarens stil er generelt meget ren og nobel. Det meste af tiden følger vi Al Gores imponerende powerpointshow, der projiceret på en gigantisk sort væg fremstår som én stor gletsjer.

Overbevisende
Gores præsentation og fremtoning er meget overbevisende, men der går alligevel lidt for meget flødebolleonkel i den til at man sidder med koldsved over hele kroppen over de uhyggelige fakta, der fremlægges om verdens tilstand.
 

Mere filmisk præg

Ind imellem de lange og informative "slides", følger vi i kortere og egentlig meget smukke sekvenser Al Gore på rejser rundt i verden, imens Gore selv fortæller om sit arbejde. Disse indblik er tilpas vægtet og giver dokumentaren et mere filmisk præg.
 

Verden er af lave

Set i lyset af, at verden er af lave, er det helt i orden, at Gore fik både Cannes-prisen og Nobels fredspris for sin indsats - men det er ikke filmen, der fortjener æren, den skal blot betragtes som et (effektivt) bindeled mellem videnskaben og menigmand.