A Night at the Opera (1935)

Marx-brødrenes måske mest elskede film er denne hæsblæsende vittige komedie, hvori stort set samtlige sekunder er indhyllet i rappe replikker.
 

Utrættelige vitser

Det kan umiddelbart forekomme at være en belastning at skulle sidde model til så megen komik: utrættelige Marx-vitser flyver gennem luften i en fortættet komedieatmosfære, der primært er baseret på falde-på-halen. Men det er enkle virkemidler, der fungerer utrolig effektivt i Sam Woods fine iscenesættelse.
 

Tre vidt forskellige roller

De tre brødre spiller vidt forskellige roller i en historie, der gør grin med det pæne borgerskab og deres fine fornemmelser om bord på en færge og i operaen.
 

Ingen hæmninger

Groucho Marx fører an i rollen som Otis B. Driftwood, der absolut ikke har nogen hæmninger. Han siger alt det, som han ikke burde sige, og han opfører sig i det store hele som et 10-årigt barn. Det vækker naturligvis en del harme blandt de rige.

Geniale glimt
Enkelte scener er vidunderligt vellykkede og bidrager til meget af filmens samlede succes. Fx er sammenstuvningen af mennesker i en mikroskopisk kahyt en klassiker, ligesom det energiske klimaks i operaen er spændt til bristepunktet med geniale indfald. På mange måder er Marx-brødrene i grunden falde-på-halen-komikkens genier.