Last Salute to the Commodore (1976)

    Mordet på en gammel sømand skal vise sig at være kompliceret at opklare, for der stikker mærkelige hensyn bag.


    MORD MELLEM BØLGER

    Columbo, sæson 5:

    Forgotten Lady (1975)

    A Case of Immunity (1975)

    Identity Crisis (1975)

    A Matter of Honor (1976)

    Now You See Him (1976)

    Last Salute to the Commodore (1976)

     

    Denne Columbo-episode prøver kræfter med et plot, der nærmest hiver tæppet væk under hele Columbo-universet, idet den mistænkte morder slet ikke er morderen, men blot har forsøgt at dække over sin kone, som han mener har begået mordet i en brandert. En helt tredje er morderen, og det kommer lidt kejtet frem i slutningen.

    På det jævne
    I det hele taget er dette ikke en af de mest gennemarbejdede episoder: Handlingen hænger ikke særligt godt sammen, skuespillet er på det jævne, og den store overraskelse er slet ikke så stor, som man kunne have håbet – snarere lidt af en skuffelse. Peter Falk har sine øjeblikke, når han ihærdigt går om bord på en af episodens mange vandbårne fartøjer.

     

    En oprindelig afslutning?

    Da den vand-fobiske Columbo i episodens sidste scene sejler alene "mod evigheden" i en robåd, får man næsten det indtryk, at dette kunne have været tænkt som seriens afslutning. Men dette var – som bekendt – heldigvis ikke tilffældet.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1976, USA, Krimi, Drama, Columbo, Skibe på film, 90 min.

    Dansk titel: Den sidste salut
    Instr: Patrick McGoohan Prod: Everett Chambers Manus: Jackson Gillis Foto: William Cronjager Klip: Robert L. Kimble Mus: Bernardo Segall