The Spy Who Loved Me (1977)

    Specialagent James Bond får kollegialt modspil fra en kvindelig russisk agent i kampen mod en væmmelig bagmand, der har atomvåben i sin magt.


    VELTIMET BOND-ACTION

    Det kan mærkes, at Roger Moore føler sig hjemme i rollen som James Bond, og han har da også udtalt, at "The Spy Who Loved Me" er dén Bond-film, han selv har det allerbedst med.

    Velfungerende humor
    Filmen er endnu et fremragende teknisk kapitel i Bond-føljetonen og udgør to timers befriende god actionunderholdning. Herudover fungerer humoren bedre end i flere andre af Roger Moores Bond-film.

    Sprød scenografi
    Ken Adams scenografi er sprød og udgør en stor kilde til fascination undervejs. Særligt skurken, Karl Stromberg, besidder i sine vandige omgivelser en visuel spænding.

    Højintensitet
    Actionsekvenser af ubeskrivelig intensitet indgår med jævne mellemrum, og hér bør særligt fremhæves den veltimede åbningssekvens med det drabelige skispring samt den hæsblæsende bil/båd-jagt, der involverer mange hvide Lotus-racere. Roger Moores elskerinder og alle de onde yder pænt modspil. Lidt kedelig musik af Marvin Hamlisch.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1977, Storbritannien, Action, Thriller, James Bond, Biler på film, 120 min.

    Dansk titel: Spionen, der elskede mig
    Instr: Lewis Gilbert Prod: Albert R. Broccoli Manus: Christopher Wood, Richard Maibaum Baseret på: løseligt på historie af Ian Fleming Foto: Claude Renoir Klip: John Glen Mus: Marvin Hamlisch
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste musik
    • AAN - Bedste originale sang ("Nobody Does it Better")
    • AAN - Bedste scenografi
    • GG-N - Bedste musik
    • GG-N - Bedste originale sang ("Nobody Does it Better")