4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Originaltitler - T


Ta´ hvad du vil ha´ (1947)Da bedstemoderen ligger for døden, kommer de værste tendenser op i familiens sorte får, og det får fatale konsekvenser.
Ta´ Pelle med (1952)Landmandsidyllen er tæt ved at blive brudt, da gårdejeren lægger sig med dårlig ryg. Heldigvis står folket sammen.
Table for Five (1983)En fraskilt far til tre tager sine børn med på et krydstogt til Afrika. Her bliver det klart, at han har svært ved at håndtere børnene, og en tragedie på hjemmefronten presser på.
Tag der Freiheit - Unsere Wehrmacht (1935)Nazitysklands nye imponerende forsvar og dets tunges skyts vises frem for toplederne i forbindelse med partidagene i Nürnberg.
Tag til Rønneby Kro (1941)Tre prominente herrer fra København er ved at få frokosten galt i halsen, da de læser, at deres gamle kammerat er ved at skrive sine erindringer. Han må stoppes for enhver pris.
Tailor of Panama, The (2001)En britisk agent ankommer til Panama for at bore i sin landsmands affærer, og det bliver ganske "underholdende".
Take Shelter (2011)En psykisk syg familiefar bruger al sin energi på at udbygge et stormskur, fordi han er overbevist om, at enden er nær.
Takedown (2000)En afsindig fingerfærdig hacker bryder ind i en sikkerhedseksperts computer, og så er helvede løs.
Taken (2008)En tidligere CIA-agent tager sagen i egen hånd, da hans datter er taget til fange af kvindehandelsbagmænd i Paris.
Taken 2 (2012)En djærv familiefar med udstyret i orden må på udvidet arbejde, da hævntørstige bagmænd vil dræbe ham og familien i Istanbul.
Taken 3 (2014)For tredje gang må en forhenværende elitesoldat finde alle sine gamle evner frem, da både eget og familiens liv står på spil med grumme bagmænd i kulissen.
Takers (2010)En gruppe professionelle bankrøveres helt store kup forpurres af en dedikeret politimand i Los Angeles.
Taking Lives (2004)En topprofessionel kvindelig FBI-agent skal assistere det canadiske politi i opklaringen af en række bestialske mord.
Taking of Pelham 123, The (2009)En superskurk tager et metrotog med passagerer som gidsel i planen om at få udbetalt $10 mio.
Talented Mr. Ripley, The (1999)En ung amerikaner opfordres til at tage til Italien for at overtale en anden ung mand til at rejse hjem. I stedet indfanges han selv af det lille europæiske paradis. På godt og ondt...
Talenttyven (2012)En opfindsom kvinde med begavelsen i orden får stjålet sit talent af sin smådumme kæreste via et avanceret apparat.
Tales From the Darkside: The Movie (1990)Fire forskellige gyserhistorier er her flettet ind i hinanden, bl.a. historien om en morderisk kat, som ingen kan overvinde.
Talvisota (1989)Da Rusland invaderer Finland i november 1939, må finnerne have alle reserverne i kamp.
Tanjong rhu (2009)I 1993 gennemførte politiet i Singapore for sidste gang en aktion mod homoseksuelle. En ung mand interviewes om sine oplevelser.
Tarnation (2003)En ung amerikaner fortæller hudløst ærligt sin livshistorie i en forfærdende dysfunktionel familie.
Tarok (2013)En jysk godsejer med stor familie vil helt uerfaren prøve kræfter med travsporten. Det bliver begyndelsen til noget stort.
Tarzan mama-mia (1989)11-årige Rikke får en hest efter at have mistet sin mor. Hesten bliver parkeret i lejligheden på Vesterbro.
Tavshed (2014)En ung mand har sin nye kæreste med på sommerferie, men idyl og kærlighed konfronteres med faderens alkoholisme.
Taxi (1998)En taxichauffør med racerblod i årerne får som straf for sin aggressive kørestil et ekstrajob i politiet.
Taxi 2 (2000)En hurtigtalende taxichauffør i en specialudrustet Peugeot 406 kører som en gal gennem franske gader.
Taxi 3 (2003)En kåd taxichauffør med en ualmindelig toptunet Peugeot-taxi hjælper politiet og andre trængende efter høj fart.
Taxi Driver (1976)Efter i årevis fra sin taxi at have set storbyen gå i hundene beslutter en taxachauffør at tage byens ære i egen hånd.
Tea with Mussolini (1999)En række gæve engelske modne kvinder strander i Italien, da Mussolini erklærer Frankrig og England krig.
Teaching Mrs. Tingle (1999)En sadistisk lærerinde gør livet surt for sine elever, men en gruppe unge beslutter at tage kampen op.
Team America: World Police (2004)En lille gruppe meget effektive amerikanske dukkehelte bekæmper terrorister i stor stil.
Tears of the Sun (2003)En toptrænet specialsoldat og hans hold tager langt ind i den nigerianske jungle for at redde en læge. Men hun følger kun med, hvis patienterne følger trop.
Teatertosset (1944)En ung kvinde gør alt for at komme i teaterdirektørens søgelys. Vil han give hende den store chance?
Ted (2012)En knægt får sit højeste ønske opfyldt: hans kære bamse bliver levendegjort og følger ham også i hans voksenliv. Men deres tætte bånd sætter forholdet til kæresten på spil.
Teeth (2007)En uskyldig gymnasiepige har endnu ikke dyrket sengegymnastik, men da hun begynder, viser det sig, at hendes nedre regioner har skarpe tænder.
Telefon (1977)En gal russer hypnotiserer uskyldige mennesker gennem telefonen, så de bliver omvandrende dræbermaskiner.
Tell Them Willie Boy is Here (1969)En indfødt amerikaner tager flugten med kæresten, efter i selvforsvar at have slået dennes far ihjel.
Telling Lies in America (1997)En ungarskfødt teenagerdreng får alle tiders chance i USA, da en poulær radiovært tager ham under sin vinge.
temps qui reste , Le (2005)En ung og smuk homoseksuel modefotograf får diagnosen uhelbredelig kræft og vælger at gå døden alene i møde de få måneder, han har tilbage at leve i.
Temptation (1994)Efter flere år i fængsel efter en vens svinestreg vender en mand tilbage med hævn i øjnene.
Tequila Sunrise (1988)En forhenværende narkobagmand har svært ved at ryste kriminalitetssporet af sig.
Terkel i knibe (2004)En flok skoleelever og deres underlige lærere skal på lejrtur i en animeret verden.
Terminator 2: Judgment Day (1991)En dreng får sit livs oplevelse, da en dræberrobot tager ham med på slæb i sin blodige kamp mod onde skabninger.
Terminator 3: Rise of the Machines (2003)En menneskelignende robot fra fremtiden dumper ned i vores nutid, programmeret til at redde to særligt udvalgte mennesker fra dommedag.
Terminator Genisys (2015)En menneskelig robot og et par modige mennesker af kød og blod sendes tilbage i tiden for at forsøge at pille lidt ved en ellers fastlagt dommedag og dens katastrofale følger.
Terminator Salvation (2009)En lille gruppe mennesker forsøger at redde jorden i en fremtid, der er overtaget af ondsindede maskiner.
Terminator, The (1984)Sendt fra fremtiden forsøger en menneskelignende robot at gøre det af med en kvinde, men hun vogtes af en mand, der kender fremtidens tåger.
Terms of Endearment (1983)Med en følelseskold mor og problemer i privatlivet har en ung kvinde efterhånden nok at se til med småbørn og frustrationer.
Terror (1977)En gruppe unge mænds drengestreger går over gevind, og de jagtes indædt af kriminalpolitiet.
Teräsvaari (2015)En ældre finsk vægtløfter med fire guldmedaljer i bagagen insisterer på at deltage i VM i Argentina, selvom han er skadet.
Tess (1979)En billedskøn landpige forføres med katastrofale følger.
Testamentet (2012)Tre dysfunktionelle brødre står til at arve en større formue efter deres morfar, men det bliver ikke uden en bitterligt hård kamp.
tête en friche, La (2010)En bondsk og ubelæst tyksak møder en 95-årig kvinde, der totalt ændrer hans syn på litteratur, og en ny verden åbner sig.
Thank You For Smoking (2005)Et samvittighedsløst talerør for den amerikanske tobaksindustri skyr ingen midler i kampen for at få flere til at ryge.
That Thing You Do (1996)En gruppe ambitiøse unge musikere kommer helt til tops men kan ikke klare presset.
Thelma & Louise (1991)To handlekraftige kvinder har fået nok af deres forstokkede mænd og drager ud i landet. Men inden længe får de ændret rejsens karakter fra fest til flugt.
Then You Can Be Free (2012)To teenagerdrenge forsøger at nærme sig hinanden. Et kys kan måske bryde de mange barrierer, men springet er svært.
Theory of Everything, The (2014)En talentfuld videnskabsmand er nyforelsket, da han får diagnosen ALS og estimeret to år at leve i.
There Will Be Blood (2007)En oliepioner scorer kassen i begyndelsen af det 20. århundrede, men pengegriskheden stiger ham også til hovedet, og han hader andre mennesker.
There´s a Girl in My Soup (1970)Tv-kendissen Robert Danvers forfører unge kvinder dagligt men møder en dag store udfordringer i hippiepigen Marion, der ikke uden videre hengiver sig.
They Shoot Horses, Don´t They? (1969)En absurd dansekonkurrence nagler på det nærmeste deltagerne fast til dansegulvet i flere måneder i træk.
Thin Red Line, The (1998)På en stillehavsø tvinges amerikanske soldater ud i blodige og umenneskelige slag med store psykiske sår som følge.
Things to Do in Denver When You're Dead (1995)En eksgangster må tage en ny runde i de kriminelle løbebaner, da en bagmand sætter ham stolen for døren.
Third Man, The (1949)En forfatter ankommer i 1948 til sønderbombede Wien for at lede efter sin ven. Men da han påstås at være blevet dræbt i en bilulykke, vækkes forfatterens mistænksomhed.
Third Miracle, The (1999)En præst, der har svært ved at fastholde troen, undersøger en statue der græder blod i regnvejr.
Thirteen (2003)To 13-årige piger kører sololøb med stoffer, sex og tyveri - og det må næsten ende galt.
Thirteen Days (2000)Da Rusland er ved at opbygge et atommisilskjold på Cuba får præsident Kennedy og hans vejledere meget travlt med at udtænke den rette strategi.
This Boy´s Life (1993)En teenagedreng har svært ved at finde sig selv, i særlig grad da hans nye stedfar er et sadistisk svin.
This Is England (2006)En gruppe skinheads i 80’ernes England gør oprør mod Thatcher-styrets kynisme og optager 12-årige Shaun i deres gruppe.
This Is Me Walking (2004)En travl ejendomsmægler og skuespiller på Manhattan forsøger at finde fodfæste, efter at hans store kærlighed har forladt ham.
This Property is Condemned (1966)En fremmed mand kommer til byen og tryllebinder den kvindelige del af beboerne.
Thomas Crown Affair, The (1999)En årvågen forsikringsagent har gennemskuet forretningsmanden, som ingen mistænker for at have begået et raffineret malerityveri.
Thomas Crown Affair, The (1968)En stenrig forretningsmand keder sig lidt og iscenesætter et effektivt bankrøveri. Og samtidig forfører han den kvindelige efterforsker på sagen.
Three Amigos! (1986)Tre fjolleaber med en fælles drøm om filmkarriere og glamour bliver ved en fejltagelse helte i en westernflække.
Three Burials of Melquiades Estrada, The (2005)En texaner må tage sagen i egen hånd for at bringe sin myrdede ven til det sted, han ønskede at blive begravet.
Three Directions in Australian Pop Music: Australian Colour Diary 43 (1972)Tre australske popgrupper serverer hver deres popnummer i egen koreografi.
Three Fugitives (1989)Under et mislykket bankrøveri tager en ung røver en netop prøveløsladt røver som gidsel. Hvem skal tro på, at han er uskyldig?
Three Kings (1999)En flok amerikanske FN-soldater kæmper en personlig kamp i golfkrigens rædsler.
Three Musketeers, The (2011)Tre brave musketerer optager en kæk ung mand som deres fjerde fighter, og så går det ellers over stok og sten.
Three to Go: Michael (1971)En ung mand spankulerer rundt i halvfjerdsernes Australien i en søgen efter mening med tilværelsen og på tærsklen til at tage en stor beslutning.
Þrestir (2016)Teenageren Ari forlader storbyen og flytter hjem til sin alkoholiserede far, der bor langt ude på landet. Barndomsvennerne har forandret sig, og Ari kæmper for at finde mening med tilværelsen.
Throw Momma from the Train (1987)En ung forfatterspire bor sammen med sin mildest talt dominerende mor, og hans videre karrieremulighed afhænger af, om han kan få skillet sig af med moderen.
Thunderball (1965)En velklædt engelsk agent er oppe imod en styg organisation og er tæt ved at ende på havets bund.
Thunderbolt and Lightfoot (1974)En erfaren bankrøver tager modvilligt en spøjs fætter med på slæb. Snart planlægger den alternative duo et bankrøveri.
THX 1138 (1971)Isoleret fra den gamle verden lever et medicineret og kontrolleret folk dybt under jorden i et deprimerende psykisk kaos.
Tid til forandring (2004)En række skæve skæbner forsøger desperat at realisere sig selv eller i det mindste bare holde røven i vandskorpen.
Tightrope (1984)En politibetjent og enlig familiefar kommer selv i søgelyset i forbindelse med en række mord.
Til døden os skiller (2007)I et parcelhusparforhold, hvor konen slår manden, vinder kærligheden alligevel hen ad vejen.
Til far (2011)En teenager fortæller ærligt om sine sorger og skuffelser ved at have en far, der er ved at ødelægge sig selv i sit alkoholmisbrug.
Tilbage til byen (1999)En pige er meget sur over at skulle flytte på landet, men da hun går mod København fortryder hun.
Tillsammans (2000)En flok entusiaster lever og ånder for livet i kollektivet, hvor fri sex og åbne sjæle giver glade 70'er-miner.
Time Bandits (1981)Mystiske dværge på afveje tager en lille dreng med på et eventyr, han sent skal glemme.
Time of Destiny, A (1988)Da datteren har giftet sig med en uønsket soldat drager en vred far i hælene på parret og slår sig selv ihjel. Nu vil sønnen have hævn.
Time to Kill, A (1996)En ung og håbefuld advokat tager en negers sag. Negeren har i fuldt overlæg skudt to hvide racister, som har voldtaget og nærved dræbt hans tiårige datter.
Timecop (1994)En hævntørstig politibetjent får chancen for at få sin døde kone tilbage, da han tilbydes at blive rejsende i tid.
Timeline (2003)En gruppe arkæologer strander i 1300-tallet, efter at de med tidsmaskine er skudt tilbage til middelalderen for at hente en ven hjem til nutiden.
Tin Cup (1996)En kvindelig psykolog forføres af en nedkørt golfstjerne, der er villig til at prøve lykken igen.
Tine (1964)En ung pige er splittet mellem sine to kærlighedsforhold.
Tinker Tailor Soldier Spy (2011)Den kolde krig er på sit højeste. En hemmelig agent sættes til at optrevle brodne kar, og det bliver klart, at han selv er et af dem.
Titanic (1997)Ombord på en kæmpe luksusliner opstår voldsom kærlighed mellem to unge mennesker på trods af enorme klasseskel. Sammen går de uvidende tragedien i møde.
Tjærehandleren (1971)En mand udgiver sig for at være tjærehandler men er i virkeligheden ude efter enlige kvinder, som han kan smigre sig ind på og frarøve værdier.
To Be Or Not To Be (1983)En polsk teaterskuespiller får sit livs rolle som selveste Hitler i det virkelige liv. Nazisterne skal nemlig narres i nationens tjeneste.
To Cool for School (2015)En teenager med sex på hjernen dropper ud af skolen og havner snart i et vågent mareridt.
To Die For (1995)En selvsikker amerikansk kvinde vil gøre absolut alt for at få en karriere inden for tv-verdenen, og det kommer til at gå hårdt ud over folk omkring hende.
To Kill a Mockingbird (1962)En alenefar til to og advokat for en voldtægtssigtet sort mand kommer i en grim knibe.
To Love, Honor and Betray (tv) (1999)Da datteren ser sin far med en anden kvinde, går hun i baglås. Da moderen dør, tror hun, faderen er morderen..
To verdener (2008)En 17-årig pige fra en Jehovas Vidner-familie forelsker sig i en ung mand udenfor troen og må vælge mellem kærligheden og familien.
To vlemma tou Odyssea (1995)En græsk filminstruktør trasker sit land tyndt i jagten på to uvurderlige filmspoler.
Tobiasnætter (1941)Intrigerne stortrives, da forskellige par mødes på kryds og tværs af gamle og eksisterende forhold og sætter ny og gammel kærlighed i svingninger.
Tokarev (2014)En mand med en gusten fortid er faldet til ro i hverdagen. Men da hans datter bliver brutalt myrdet, må han i hævnrustningen.
Tombstone (1994)Selvom sheriffen har besluttet at tage den lidt med ro, tvinges han ud i kamp mod en gruppe rebelske cowboys.
Tommy (2010)Portræt af hele Danmarks knapt så finkulturelle popkunstner, Tommy Seebach.
Tommy Boy (1995)En fed, bøvet og ubegavet klodsmajor arver sin fars autodelsvirksomhed og forsøger ihærdigt at skaffe nye kunder.
Tomorrow Never Dies (1997)En katastrofe-liderlig mediegigant truer verdensfreden, men heldigvis har vi James Bond...
Too Young to Die? (tv) (1990)En 14-årig pige oplever de værst tænkelige svigt og ender som morder.
Tootsie (1982)En desperat arbejdsløs New York-skuespiller ifører sig dametøj og får ikke alene fast arbejde men også stor succes.
Top and the Ball, The (tv) (1953)Både to stykker legetøj og børnene, der leger med dem, bliver voksne, skilles ad og mødes igen. Men intet er som før.
Top Gun (1986)En ung jagerpilot forelsker sig i sin instruktør men må samtidig sande, at livet er andet end luft under vingerne.
Top of the Lake (tvs) (2013)En ung kriminalbetjent får sin sag for i en klamsvedt gåde, hvor en 12-årig, gravid pige er forsvundet i den new zealandske vildmark.
Top of the World (1997)En netop løsladt fange bliver hovedmistænkt i en sag om et groft røveri, selvom han gør, hvad han kan for at bevise sin uskyld.
Top Secret! (1984)En amerikansk rock- and rollsanger involveres i en modstandsgruppe på vej til Østberlin. Her skal han forsøge at få en forsker fri med kreative metoder.
Torneranno i prati (2014)En gruppe italienske soldater gemmer sig i skyttegravene under 1. verdenskrig i evig frygt for at blive sprængt i stumper og stykker af fjendes artilleri.
tossede paradis, Det (1962)En lille ø i Kattegat ønsker at løsrive sig fra Danmark, men så sendes indenrigsministeren til øen.
Total Eclipse (1995)To vidt forskellige mandlige digtere, en ung og en midaldrende, finder sammen om fælles sengegymnastik.
Total Recall (2012)En fabriksarbejder oplever i en fjern fremtid, at skellet mellem fantasi og virkelighed udviskes, og så er helvede løs.
Total Recall (1990)Ude i fremtiden er det muligt at holde ferie på Mars. Men det går galt, da en mand havner i en udefinerbar tankedimension.
Tourist, The (2010)En udspekuleret agentkvinde udnytter en tilfældig turist på en farlig mission, men måske bliver hun også selv udnyttet..
tourneuse de pages, La (2006)Efter på uretfærdig vis at være blevet vraget til en musikalsk optagelsesprøve, tager eleven mange år efter en udspekuleret hævn.
Towelhead (2007)En 13-årig, halvt libanesisk pige sendes til sin strenge far, da moderen ikke kan håndtere hendes spirende seksualitet.
Towering Inferno, The (1974)Der udbryder brand i et gigantisk højhus uden reelle flugtmulighder for menneskene på de øverste etager.
Town, The (2010)Boston har 300 bankrøverier om året. Vi følger et af ofrene og hendes røver, hvis liv på forunderlig vis flettes sammen.
Toy Soldiers (1991)En drengekostskole besættes af terrorister med en politisk dagsorden, men et par snarrådige knægte har en plan.
Toy Story (1995)Når de møgirriterende børn har forladt deres legetøj, lever plastik og træ deres helt egen tilværelse.
Toy Story 2 (1999)Når børnene er væk, vågner legetøjet op til dåd, og en hel verden af "menneskelige" oplevelser åbner sig.
Tracks (2013)En ung kvinde er fast besluttet på at trave alene tværs gennem den australske ørken, men hun får svært ved at opnå den ønskede alene-kvalitetstid.
Trading Places (1983)Et par stinkende rige spekulanter keder sig og fyrer deres økonomiske rådgiver til fordel for en uerfaren gadedreng. Men snart får de selv kærligheden at føle.
Traffic (2000)I kampen mod narkomisbrug går betjente hårdt til værks, mens en narkobekæmpelsesformand får traumer, da hans teenagedatters misbrug bliver åbenlyst.
Training Day (2001)En særdeles hårdkogt narkobetjent skal lære en ny ung betjent op i gadekriminalitetens rædsler. Det bliver rædsomt.
Trainspotting (1996)En gruppe stofmisbrugere forsøger at klare skærene i en skotsk storby.
Tramp, The (1915)En vagabond redder en pige fra at blive røvet. Pigen tager sig af ham på sin gård, men vagabonden rejser igen, da han ser, at hun har en forlovet.
Trance (1998)Et ungt par drager til noget familie i udlandet men overraskes og skræmmes af onklens syge interesser.
Transporter, The (2002)En dygtig chauffør har specialiseret sig i at transportere kriminelle og deres bytte mod en klækkelig betaling. Det er ikke noget ufarligt erhverv.
Transsiberian (2008)Et amerikansk par på opdagelse via den transsibiriske jernbane får røven på komedie, efter de har mødt et ungt par, der viser sig at smugle narkotika.
Trapped: Buried Alive (tv) (2002)Et nyopført skisportssted bliver dækket af laviner - og helvede er løs.
Tre engle og fem løver (1982)Tre knægte og deres fidusmageronkel er på jagt efter et ombyttet maleri.
tre måske fire, De (1939)Fire kontormænd sætter en ære i at hjælpe en nødstedt dame og rejser land og rige rundt som riddere på motorcykler.
Tre små piger (1966)Tre unge komtesser finder hver deres udkårne, men ikke alle falder i deres fars smag.
Treblinka - Inside Hitler´s Secret Death Camp (tv) (2013)En kriminalteknisk arkæolog får tilladelse til at foretage små udgravninger mellem træerne ved kz-lejren Treblinka.
Tree of Life, The (2011)Vi følger den ældste søn gennem livet i en splittet familie fra Texas, hvor den komplekse og autoritære far er den mest destruktive kraft.
Trespass (2011)En stenrig kernefamilie får uventede gæster, men diamanterne og kontanterne bliver ikke nemme at få fat i, for familien gør modstand.
Trial and Error (1997)En skuespiller gør sig ud for at være advokat og fører en alvorlig retssag med store armbevægelser.
Trial by Jury (1994)Et tilfældigt jurymedlem udvælges af skumle bagmænd til at holde hånden over en gangsterkonge.
Trial, The (1993)En stakkels uskyldig borger anklages uden mål og med for en forbrydelse, og det får fatale følger.
Triple 9 (2016)En gruppe korrupte amerikanske betjente planlægger det helt store kup men kommer på kant med den russiske mafia og må snart ty til mord.
Triple Echo, The (1973)En ung desertør finder varme og kærlighed hos en enlig bondekone. For ikke at blive opdaget klæder han sig ud som kvindens søster, og det bliver problematisk, da en sergent forelsker sig.
Triumph des Willens (1935)Nationalsocialisternes partikongres i Nürnberg 1934. Her hyldes Adolf Hitler som Tysklands nye store og usårlige helt.
Tro, håb og kærlighed (1984)Drenge og piger i den svære pubertetsalder holdes nede af dominerende forældre.
Troells troldspejl (2008)Filminstruktøren Jan Troell har lavet film i nærmest en menneskealder. For første gang står han foran kameraet.
Trois couleurs: blanc (1994)Det siger en polsk frisør til hovedet, da hans kone helt uventet begærer skilsmisse.
Trois couleurs: bleu (1993)Efter at have mistet alt i en bilulykke går en kvinde helt i sort.
Trois couleurs: rouge (1994)En kvinde støder ind i en ældre herre, der aflytter naboens telefonsamtaler. Det er både frastødende og dragende på samme tid.
Trolljegeren (2010)En gruppe unge studerende med et filmkamera forfølger en hemmelighedsfuld enspænder, der viser sig at være statsansat troldjæger.
Trolösa (2000)En midaldrende kvinde betror en ældre herre sit livs utroskab og ser tilbage på den svære tid med to mænd.
TRON: Legacy (2010)En ung mand havner i en gusten parallelverden, hvor han genfinder sin far i en evig kamp på virtuel liv og død.
Tropic Thunder (2008)Hvad der skulle have været en stort anlagt krigsfilmsoptagelse udvikler sig til en nærved virkelig krig for de involverede skuespillere.
Trouble With the Curve (2012)En aldrende baseball-talentspejder oplever problemer med synet men får hjælp til en opgave af sin datter. Måske kan deres anspændte forhold forbedres.
Troy (2004)De sagnomspundne karakterer fra Homers "Illiaden" folder sig ud i stort filmformat.
Trucks (tv) (1997)I en støvet amerikansk ørkenflække sætter lastbiler pludselig i gang uden chauffører og bliver en trussel mod menneskene.
True Crime (1999)En skruppelløs journalist overtager en prekær sag om en sort mand, der er dømt til døden.
True Detective [1. Season] (tvs) (2014)Et umage betjentpar kæmper mod hinanden og en seriemorder og må tage den samme sag op mange år efter, at de troede, de havde afsluttet den.
True Grit (2010)En 14-årig pige vil sidst i 1800-tallet hævne sig på sin myrdede far, og hun opsøger en slidt og drikfældig sherif til at hjælpe sig.
True Lies (1994)Konen ved ikke noget om, at manden fører et ekstremt dobbeltliv med mord som hverdagskost.
True Romance (1993)Et nyforelsket par får fingre i en kuffertfuld narkotika, og den vil bagmændene selvsagt gerne have tilbage.
Truman Show, The (1998)Uden at vide det er en mand genstand for millioner af seeres daglige morskab. Alt hvad han foretager sig bliver nemlig vist direkte på TV.
Trumbo (2015)En svinepopulær Hollywood-manuskriptforfatter fængsles og sortlistes på grund af sin kommunistiske overbevisning.
Trust, The (2016)To Las Vegas-politimænd får nys om et gigantisk pengeskab og sætter sig for at prøve at åbne det. Men det skal vise sig at blive en særdeles krævende opgave.
Try Seventeen (2002)En 17-årig knægt flytter hjemmefra og dropper gymnasiet til fordel for "fjumreår", hvor han lærer det modsatte køn bedre at kende.
Trækfugle (2001)En kvindelig plejehjemsbeboer røver en bank og tager sine veninder med til Kreta.
Træneren (2009)En håndboldtræner for et drenge-håndboldhold forgriber sig seksuelt på holdets målmand.
Tsatsiki, morsan och polisen (1999)En svensk dreng med græske aner bliver kastet rundt i manegen af sin mor og hendes skiftende kærester.
Tucker: The Man and His Dream (1988)En mands store drøm at fabrikere en ny og revolutionerende bil undertrykkes af de store bilgiganter.
Turbulence (1997)En slem terrorist laver rav i den ombord på et fly. Nu er der kamp på liv og død for at få flyet landet i sikkerhed.
Turist (2014)Et ungt par er på skiferie i Frankrig med deres to børn, men ferien udvikler sig snart til et potentielt skilsmissedrama.
Turner and Hooch (1989)Selvom man er perfektionist og ungkarl kan man jo godt både få hund og kæreste.
Tusen ganger god natt (2013)En krigszonefotograf er tæt på at dø, da hun fotograferer en selvmordsbomber i Kabul, og på hjemmefronten i Irland knirker ægteskabet.
Tusindfryd (tvs) (1998)En gruppe udviklingshæmmede fra en institution er ikke populære i beboelsesområdet.
Twelfth Night: Or What You Will (1996)Rigkvinden på et gods vil ikke have kvinder indenfor, så for at få arbejde klæder en kvinde sig ud som mand.
Twelve and Holding (2005)En 12-årig dreng mister sin tvillingebror i en tragisk ulykke og kæmper sin egen kamp for at få ro i sindet.
Twelve Monkeys (1995)Sendt fra en fremtid stemples en mand som vanvittig, da han forsøger at advare om en forestående altudslettende virus. Er fremtiden fortid? Eller er det fortiden, der er fremtid? Sådan spørger
Twice in a Lifetime (1985)Ægteskabets snærende bånd kan blive for meget for selv den lykkelige.
Twilight (2008)En provinspige falder pladask for skolens utilnærmeligt mystiske fyr, og hendes kærlighed bliver ikke mindre, da hun erfarer, at han er vampyr.
Twilight Zone: The Movie (1983)Fire gyserkomiske historier mødes, bl.a. en dreng med overnaturlige evner, gamle mennesker der bliver unge igen og ultimativ flyskræk.
Twin Peaks [1. Season] (tvs) (1990)En ung kvinde findes myrdet i lokalsamfundet "Twin Peaks". En FBI-agent tilkaldes, og en storstilet efterforskning sættes i værk.
Twins (1988)To vidt forskellige tvillinger mødes og erfarer, at de er børn af et særartet projekt med seks fædre og en mor.
Twisted (2004)En kvindelig drabsefterforsker bliver alvorligt bekymret, da ofrene for en morder alle er mænd, hun netop har været i seng med.
Twister (1996)Et par modige orkanforskere følger med vilje pumperne på så nært hold som muligt.
Two Bits (1995)En 12-årig dreng vil forfærdelig gerne have penge til en biografbillet. Men pengene får han først, når morfaderen er død.
Two Mules for Sister Sara (1970)En cowboy får en nonne på slæb. Nonnen får indblik i cowboyens hverdag, cowboyen irriteres af nonnen.
Tür, Die (2009)En succesrig billedkunstner oplever sit livs værste mareridt, da hans datter drukner, mens han boller naboen. Men så opdager han en dør til en parallelverden.
Tystnaden (1963)To søstre, den ene med en søn, den anden alvorligt syg, gennemlever kriser på et hotel i et ubestemt fremmed land.
Tæl til 100 (2004)Teenageren Thomas og hans mor er på flugt fra en voldelig far, men ingen af dem tør rigtig binde sig i nye bekendtskaber.
Tøsepiger (1996)To veninder står sammen gennem tykt og tyndt, selvom det kan være svært at holde humøret højt.