Forever Young (1992)

Til at begynde med ligner "Forever young" til forveksling en vellykket og alternativ film. Men desværre ender historien i et ærgerligt sammensurium af americana og forudsigelighed.

Tåbeligheder skinner igennem
Det er virkelig trist, for Mel Gibson har i hovedrollen det helt rigtige potentiale, og historien rummer mulighederne. Filmen blottes på brutal vis for følelser, efterhånden som tåbelighederne begynder at skinne igennem, og de forudsigelige usandsynligheder får lov til at udvikle sig.
 

Forelsket testpilot

Mel Gibson spiller den forelskede testpilot Daniel, der kæmper en lille kamp for at få sagt til kæresten Helen, at han gerne vil giftes. Han når aldrig så vidt, for pludselig ligger Helen bevidstløs på gaden efter en bilulykke.

Nedfrysning på ubestemt tid
Hun vågner ikke op igen af sin koma, og Daniel beslutter at melde sig frivilligt til vennen Harrys futuristiske nedfrysningsprojekt. Det er meningen, at han blot skal fryses ned i et år - hvis kæresten vågner inden da vil han gerne vækkes - men da han bliver vækket af et par legesyge knægte ved et tilfælde i en mørk lagerhal, befinder han sig pludselig i 1992! Omtrent 60 år er gået…

Kamp for sandheden
Nu begynder en heftig kamp for Daniel. Han vil finde sine rødder, og det er selvsagt svært. Nu er alle venner og bekendte jo døde, og når han fortæller sin historie, anser folk ham for at være gakgak. Han finder tryghed hos en af de drenge, der opdagede ham i lagerhallen - og særlig hos dennes alenemor Jamie Lee Curtis.

Usandsynligheder
Herefter begynder filmen at tage en hel række af fjollede og uhelbredeligt usandsynlige drejninger, som man kun kan sidde og ryste lidt ærgerligt på hovedet over.

Et vist niveau
Filmens kvalitet er, udover Mel Gibson og en i øvrigt glimrende skuespillerstab, at den på en eller anden måde, på trods af alle amerikanske slibrigheder, formår at holde tag i tilskueren og efterlade denne med et lille smil på læberne.