Temptation (1994)

    Efter flere år i fængsel på baggrund af en vens svinestreg vender en mand tilbage med hævn i øjnene.


    AMERIKANSK KLICHÉ-THRILLER

    Slemt overskruet og bundforudsigelig amerikansk thriller om en forbryder, der må sidde fem år i fængsel på grund af en "ven"s svinestreg.

    Hævnen er sød
    Nu vender han tilbage for at få sandheden at vide - og ikke mindst - for at få hævn. Denne spænding udspiller sig om bord på en luksus-yacht, hvor også skurkens yndige kone opholder sig. Plaf-plaf med jagtgeværer og slemme dræberblikke bliver udvekslet på det heftigste.

    Én stor gang hjemmefusk
    Skuespillet er meget middelmådigt. Bemærk hvorledes filmkomponisten Conrad Pope ligeså tydeligt - og kun ganske svagt pakket ind i vat - genbruger talrige kendte filmtemaer fra bl.a. Schwarzenegger-actionbraget Total Recall (1990). Én stor gang hjemmefusk, ligesom resten af filmen.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1994, USA, Thriller, Skibe på film, 95 min.

    Dansk titel: Krydstogt med døden
    Instr: Strathford Hamilton Prod: Stathford Hamilton, Brent Morris Manus: Douglas Barr, Ian Seeberg Foto: David Lewis Klip: Marcy Hamilton Mus: Conrad Pope
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation