Olsen-banden går i krig (1978)
Olsen-banden havner på selveste rådhusuret i København, men bandelederen Egons plan indeholder vel et smuthul til at slippe væk?
FORBRYDELSE BETALER SIG IKKE #10
Sammenhængende film:
Olsen-banden (1968)
Olsen-banden på spanden (1969)
Olsen-banden i Jylland (1971)
Olsen-bandens store kup (1972)
Olsen-banden går amok (1973)
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
Olsen-banden på sporet (1975)
Olsen-banden ser rødt (1976)
Olsen-banden deruda' (1977)
Olsen-banden går i krig (1978)
Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979)
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
Olsen-banden over alle bjerge (1981)
Olsen-bandens sidste stik (1998)
Olsen banden junior (2001)
Endnu en fremragende Olsen-bandenfilm med alt hvad det indebærer af utroligt vellykkede morsomheder, skønne dialoger, fremragende skuespil, virtuos iscenesættelse og en uimodståelig charme i snart sagt alle scener. I denne film går Olsen-banden i krig. På en måde er krigen mod Tyskland: En dansk forbryderkonge planlægger at sælge en altafslørende film til tyskerne om nogle afgørende planer om et storstilet projekt, "Daisy-Land".
Benådes før tid
Men Egon har regnet det hele ud i fængslet. Da han bliver benådet to dage før en vigtig, hemmelig samtale i fængslet, på grund af dronningens fødselsdag, går han amok. Han må i fængsel igen, ellers har han ingen plan.
Timet og tilrettelagt...
Derfor lader han et af Bennys timede og tilrettelagte kup gå i vasken, så politiet kan snuppe ham på fersk gerning. Næste gang Egon løslades, er Benny fornærmet, men det skal hurtigt gå af ham, da han hører om Egons største plan nogensinde - med et udbytte på 10 millioner…. D-Mark!
Farcen kan begynde
Nu kan farcen rigtig begynde; den legende lette vej til at erobre den omtalte film og det store besvær med at generobre den, da Egon en gang er blevet taget ved næsen. Benny og Kjeld hjælper til som sædvanlig, og Yvonne er én stor pestilens. Hun snakker fanden et øre af. Men hvad, alt er jo timet og tilrettelagt, så hvad kan gå galt?..
Berømte scener
I filmens slutfase finder vi de berømte sekvenser, hvor hele Olsen-Banden hænger i rådhusurets visere, mange meter over jorden. Også disse simple effekter er Erik Balling sluppet virkelig godt fra, når man tænker på, at det er en dansk film fra 1978, vi er vidner til. "Olsen-banden går i krig" hører - ligesom de fleste andre af de 14 film - til blandt de bedste, mest veltilrettelagte, uhyre humoristiske og livsbekræftende danske film i sin genre.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1978, Danmark, Komedie, Krimi, 103 min.
Dansk titel: Olsen-banden går i krig- Bjarne Liller (Musiker ved Vridsløse statsfængsel)
- Ove Sprogøe (Egon Olsen)
- Morten Grunwald (Benny)
- Poul Bundgaard (Kjeld)
- Kirsten Walther (Yvonne)
- Axel Strøbye (Kriminalassistent Jensen)
- Ole Ernst (Kriminalbetjent Holm)
- Bjørn Watt-Boolsen (Bang-Johansen)
- Ove Verner Hansen (Bøffen)
- Ejner Federspiel (Vagtmand)
- Emil Hass Christensen (Fængselsinspektør)
- Karl Stegger (Chefkok)
- Bjørn Puggaard-Müller (Departementschef)
- Poul Thomsen (Rådhusarbejder)
- Ernst Meyer (Betjent)
- Holger Vistisen (Funktionær)
- John Martinus (Rådhustjener)
- Edward Fleming (Den sorte baron)
- Birger Jensen (Hoffman)
- Claus Nissen (Mand ved ølautomat)
- Kirsten Hansen-Møller (Kantinedame)
- Tom McEwan (Butiksindehaver)
- Kirsten Norholt (Stewardesse)
- Hanne Løye (Fru Hansen)
- Holger Perfort (Monberg)
- Henning Palner (Pilot)
- Jørgen Beck (Rådhustjener)
- Jan Jørgensen (Betjent)
- Ray Moblak (Betjent)
- Perry Knudsen (Ølkusk)
- Solveig Sundborg (Dame på bænk)
- Bertel Lauring (Taxachauffør)
- Bjarne Adrian (Skraldemand)
- Ann Margrethe Schou
- Aage Poulsen (Skraldemand)
- Lisbeth Frandsen (Kantinedame)
- Kjeld Erik Schaub (Politibetjent)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation