4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Man Trouble
En nyskilt kvinde anskaffer sig en vagthund, og med den følger dens opdrætter, der viser sig at være en rigtig charmetrold.
INGEN INSPIRATION
Ganske overbevisende intetsigende romantisk komedie. Det er de stærke skuespillerkræfter, der lokker tilskueren til at se filmen.

"Man Trouble" er historien om den yndige Joan Spruance, der står midt i en skilsmisse og ikke rigtig ved, hvor hun skal gøre af sig selv. Hendes mand er sur, også når han skal dirigere sin operasyngende ekskone.

Ældre charmetrold
Efter at være kommet hjem til et ubehageligt indbrud, kontakter Joan et vagthundsfirma, der ledes af den noget ældre charmetrold Harry Bliss.

Harry besøger Joan med vagthundevidunderet, der reagerer på tyske kommandosætninger (et af filmens nogenlunde morsomme islæt).

Mystiske kriminalaffærer
Joan og Harry fatter hurtigt sympati for hinanden. Joan, det forvirrede og hjælpeløse kvindemenneske og Harry, den rolige og hemmelighedsfulde hyggemand. Historien udvikler sig herefter i en akavet retning, hvor både Joan og Harry rodes ud i mystiske kriminalaffærer via Joans småskøre søster.

Det viser sig så, når sandhedens time kommer, at Harry er en gift mand og i virkeligheden slet ikke hedder Harry men Eugene. Sig mig hvad er det her for noget?

Historie uden inspiration
Jack Nicholson spiller sit sædvanlige vidunderlige skuespil, men han har reelt intet manuskript og ikke ret meget modspil. Manuskriptforfatter Carole Eastman må have været i en ualmindelig inspirationsfattig periode under skrivearbejdet.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Man Trouble

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
1992, USA, Komedie, 92 min
Dansk titel: Vagthund søges
Instr: Bob Rafelson Prod: Bruce Gilbert, Carole Eastman  Manus: Carole Eastman  Foto: Stephen H. Burum  Klip: William Steinkamp  Mus: Georges Delerue  
Medvirkende:
Jack Nicholson (Harry Bliss)
Ellen Barkin (Joan Spruance)
Harry Dean Stanton (Redmond Layls)
Beverly D´Angelo (Andy Ellerman)
Saul Rubinek (Laurence Moncrief)
Michael McKean (Eddy Revere)
Viveka Davis (June Huff)
Veronica Cartwright (Helen Dextra)
David Clennon (Lewie Duart)
John Kapelos (Det. Melvenos)
Raymond Cruz (Balco)
Paul Mazursky (Lee MacGreevy)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.